Her er Linses hemmelige forretningspartner

Realitystjernen har indsat en dansk forsikringsmand og frimurer i ledelsen sammen med sin ven Peter Schjødt

Seks vilde klip med Linse Kessler!

Linse Kessler er ikke alene om sit spanske bed and breakfast, der lørdag åbnede for første gang.

Tidligere har hun fortalt, at hendes forretningspartner er reklamemanden Peter Schjødt med aliaset 'fremtids Peter'. En gennemgang af det spanske erhvervsregister viser imidlertid, at han ikke er den eneste, der er med.

Cengiz Salvarli har også et firma i sit navn. Det har adresse samme sted som La' Lotus. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 18. mar. 2018 - kl. 11:24 Endelig overskud: Så meget tjener Geggo og Cengiz

Forsikringsmanden Preben Rueda Martin, der bor i Spanien, står sammen med Peter Schjødt angivet i virksomheden som såkaldt administrator, hvilket i dansk sammenhæng svarer til en bestyrelsesformand og direktør i samme person.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Preben Rueda Martin en baggrund som top-forsikringsmand. Foto: Privatfoto
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Preben Rueda Martin en baggrund som top-forsikringsmand. Foto: Privatfoto

Rådgiver og hjælper
Linse Kessler forklarer, at hun har mødt Preben Rueda Martin i Spanien, og at han hjælper til med styringen af firmaet.

- Han er vores rådgiver og hjælper os som administrator, for han kender det så godt hernede, siger en fåmælt Linse Kessler.

Det lader til, at de to er blevet gode venner. Linse Kessler deltog for nylig i et mindre spansk modeshow arrangeret af Preben Rueda Martins kone.

Linse Kessler åbner sin egen bed and breakfast. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 5. feb. 2018 - kl. 12:39 Linses liv tager en helt ny drejning: Her er nyheden fra Spanien

Preben Rueda Martin fortæller, at han sørger for at få papirerne i orden hos de spanske myndigheder.

- Administrator betyder, som navnet siger, at jeg er administrator. Det vil sige, at man sørger for, at tingene hænger sammen og tilladelser og myndighedsbekræftelser, siger Preben Rueda Martin.

Hverken Linse Kessler eller Preben Rueda Martin vil sætte flere ord på deres samarbejde.

Konkursramt forsikringsmand
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Preben Rueda Martin en baggrund som top-forsikringsmand og har blandt andet arbejdet for flere store danske forsikringsselskaber.

En gennemgang af cvr-registeret viser, at Preben Rueda Martin har været forbundet med fire konkurser enten som direktør, bestyrelsesmedlem eller bestyrelsesformand.

På sin hjemmeside uddyber Preben Rueda Martin desuden, at han har været frimurer siden 1980, og at han har været med til at oprette en dansktalende spansk loge.

På hjemmesiden skriver han desuden, at han har boet mange år i Danmark, men at han nu har bopæl i det spanske. Han holder til tæt på Linse Kessler på Costa del Sol og har ligesom realitystjernen også havudsigt.

Mest læste i flash!