Her er 'X Factor'-vinderen

Bookmakeren er ikke i tvivl om, hvem der vinder talentshowet i aften

Benjamin - her i midten bliver af bookmakerne udråbt som sikker vinder. Foto: Morgens Flindt
Benjamin - her i midten bliver af bookmakerne udråbt som sikker vinder. Foto: Morgens Flindt

16-årige Benjamin Rosenbohm bliver i aften udråbt som vinder af 'X Factor' 2019.

Bookmakerne er rørende enige om, at det er Ankerstjernes ene finalist, der løber med sejren.

- På mange måder minder han om den canadiske verdensstjerne Shawn Mendes, og i min optik vil det være en stor overraskelse, hvis han ikke løber med trofæet. Derfor er han faktisk også den største favorit, som vi nogensinde har udpeget i en 'X Factor'-finale, siger oddschef hos Bet25, Morten Olsen i en pressemeddelelse.

Mor er fra Tyskland, og far fra Madagaskar. Nu imponerer sønnen i Danmark. Foto: Mogens Flindt Kendte Far er afrikaner - mor er tysker: Mød 'X Factor'-favoritten her

Hos Bet25 giver Benjamin Rosenbohm pengene 1,45 gange igen for at vinde 'X Factor'. Satser man 100 kroner, kan man altså score en gevinst på 145 kroner, hvis han som forventet synger sig helt til tops i konkurrencen.

Næststørste favorit til at snuppe det eftertragtede 'X Factor'-trofæ er hjemmebane-darlingen Kristian Kjærlund. Han giver lige nu odds 3,50, mens Live Vogel må betragtes som den helt store outsider til odds 8,00.

Hos Danske Spil er Benjamin Rosenbohm også en klar vinder.

- Det har han været lige fra start. Han har haft favoritværdigheden, lige fra de offentliggjorde de ni live-navne. Han har udvist størst sikkerhed, han har den bedste stemme og så har han performet på et højt niveau hver gang, siger Peter Rasmussen, der er oddsansvarlig hos Danske Spil til Ekstra Bladet.

Benjamin er ked af, at tv- og musik-eventyret snart er slut. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 11. apr. 2019 - kl. 17:01 'X Factor'-Benjamin: Jeg er blevet afhængig

Hos Danske Spil giver et indskud på Benjamin pengene 1,55 gange igen, Kristian Kjærlund ligger til odds 3,20, mens 15-årige Live giver pengene hele syv gange igen.

- Nu er det jo en popularitetskonkurrence, og det sætter vi selvfølgelige også oddsene ud fra. Vi kan se, at halvdelen af de penge, der kommer, bliver spillet på Benjamin, siger Peter Rasmussen.

Film, tv & radio - 1. mar. 2019 - kl. 10:01 Vild præmie til 'X Factor'-vinderen

Ud over æren dyster de tre finalister om den efterhånden obligatoriske pladekontrakt hos Sony Music og et ophold i et professionelt lydstudie, denne gang på Ibiza. Som noget nyt skal vinderen også optræde foran potentielt mange tusind forventningsfulde tilskuere på årets Smukfest i Skanderborg.

Thomas Blachman har Kristian Kjærlund med i aftenens finale. Ankerstjerne har både Benjamin og Live med, mens Oh Land ikke er repræsenteret med deltagere i finalen i Forum Horsens. Foto: Mogens Flindt
Thomas Blachman har Kristian Kjærlund med i aftenens finale. Ankerstjerne har både Benjamin og Live med, mens Oh Land ikke er repræsenteret med deltagere i finalen i Forum Horsens. Foto: Mogens Flindt
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere