Her skal han bisættes

Fredag 15. februar vil Ole Stephensen blive bisat fra Holte Kirke. Højtideligheden vil være åben for alle

Sådan husker vi Ole Stephensen.

Journalist Ole Stephensen, der døde onsdag, vil blive bisat om en uge.

Det oplyser hans bror Erik Stephensen i en mail. Broren oplyser, at Ole Stephensen vil blive bisat af provst Grethe Bøje.

Se også: Line Baun om Ole: Et fantastisk menneske

Bisættelsen afholdes fredag 15. februar klokken 13 fra Holte Kirke.

Højtideligheden vil være åben for alle, men broren opfordrer pressen til at frede Ole Stephensens hustru og hans to døtre i den svære tid.

Mistede bevidstheden
Ole Stephensen døde onsdag i en alder af 63 år uden forudgående sygdom.

Han mistede bevidstheden omkring klokken 18.30. Trods hurtig indsats fra redningsfolk og læger lykkedes det ikke at genoplive ham.

Ud over at være journalist var han kommunalpolitiker i Gentofte Kommune for De Konservative. Han blev valgt ind i november 2017.

Gorm vil huske Ole Stephensen som en dygtig formidler. Foto: Mogens Flindt Sundhed - 7. feb. 2019 - kl. 18:41 DR-legende: - Oles død kom som et chok

I januar sidste år meddelte han, at han desuden ville stille op for sit parti ved det kommende folketingsvalg. Og et halvt år senere fortalte Ole Stephensen, at han var klar til at tage en tørn for De Konservative i Europa-Parlamentet i Bruxelles - hvis det skulle blive nødvendigt.

Ole Stephensen blev uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1978. Han begyndte sin karriere som kriminalreporter på Dagbladet Aktuelt og rykkede herefter videre til Danmarks Radio og senere TV2.

Kendt for tv
På TV blev han især kendt for sin værtsrolle sammen med Suzanne Bjerrehus i 'Eleva2ren' på TV2. Senere var han gennem ti år vært på 'Go' Morgen Danmark' på samme kanal.

Selv om Ole Stephensen var journalist, var han i høj grad også kendt for sine evner på filmlærredet.

- Han efterlader sig en meget forbilledlig arv på både tv- og journalistfronten. Og så var han meget omsorgsfuld og empatisk. Det er en stor mundfuld at miste, siger Jarl Friis-Mikkelsen. Foto: Jan Unger Danske kendte - 7. feb. 2019 - kl. 10:32 Jarl i chok: Tog på sygehuset og sagde farvel til Ole

Hans karriere på filmlærredet blev skudt i gang i 1985 i rollen som den godmodige Walter i de tre 'Walter og Carlo'-film med Jarl Friis-Mikkelsen.

Ole Stephensen har desuden haft sit eget produktionsselskab samt en webshop sammen med sin hustru, der sælger udstyr til hunde og katte.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere