Herre Jemini! Nu knalder de igen

'Ex on the Beach' er bestemt ikke for små børn. I programmets tredje afsnit kan Stine skrive erobring nummer to på cv'et. Se klippet her

Så knaldes der igen i 'Ex on the Beach'. Video: Discovery/Kanal 4

Frem med blok og kuglepen.

Hvis du har en forventning om at huske, hvem der har haft seksuelt samvær i 'Ex on the Beach', når ugen er omme, så er det med at få noteret ned. For allerede i tredje afsnit må man sige, at den nye frække dreng i klassen har skabt et aftryk i den farverige realitygenre.

'Ex on the Beach' fik premiere i mandags, og i tirsdagens afsnit var der hed lagenromantik mellem de to eks-kærester Morten og Stine. Romantikken varede dog ikke længere end til aftenens afsnit tre, hvor begge parter har fundet nye legekammerater.

Og så er det nu, at du skal spidse ører.

Stine tager en tur på Morten. Foto: Discovery/Kanal 4 Danske kendte - 21. aug. 2018 - kl. 21:35 Se det her: Hed sex i nyt dansk tv-program

To knald på to dage
For Morten sætter jagten ind på Sidsel, mens Stine har fået et godt øje til den nye deltager Kasper. Stine lyder dog som en kvinde, der har brug for en pause.

- Jeg skal ikke knalde med Kasper i aften. Jeg synes, jeg har været rimelig mange gange first time been there done that, så jeg synes lige, jeg skal skrue lidt ned for charmen. Og Kasper, han har godt af at hænge lidt, lyder det fra Stine.

Få minutter senere har Kasper hængt til tørre længe nok, og hyrdetimen kan begynde, så Stine kan sætte flueben nummer to på to dage.

Emma er blandt deltagerne i programmet. Foto: Krestine Havemann(Dplay Film, tv & radio - 20. aug. 2018 - kl. 07:00 Som 'Paradise' på steroider: Så vildt er nyt dansk realityprogram

Samme succes oplever Morten næsten. Han har dog svære odds. Sidsel vil nemlig ikke bryde den berømte 'girlcode'.

- Jeg lovede, at jeg ikke ville putte med Morten foran Stine. Men Stine er ikke inde i rummet, sååå.

Hun behersker sig indtil videre. Og parterne må nøjes med kys.

Se også: Scorede hinanden i tv-program: Vi er kærester

Imens Sidsel og Morten kissemisser, er der allerede problemer mellem Klaus og Stine. For han har fundet ud af, at træerne ikke vokser ind i himlen.

- Stine hun snakker rigtig meget, efter vi har knaldet. Jeg vil egentlig bare gerne sove, sukker han.

Se det saftige klip over artiklen, hvor Kasper efterfølgende gør sit bedste for at overbevise en snakkehovedet Stine om, at han sover.

'Ex on the Beach' kan ses på Kanal 4 klokken 22 og på streamingtjenesten Dplay.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere