Hør de kendtes vilde coronaskrig

Nu kan du skrige dine frustrationer ud over Island sammen med  Oh Land, Nadia Nadim og Silas Holst

Er du frustreret, så gør som Oh Land: Skrig af dine lungers fulde kraft. Foto: Per Lange
Er du frustreret, så gør som Oh Land: Skrig af dine lungers fulde kraft. Foto: Per Lange

Aargh! Hjemmearbejde, hjemmetræning, aflyste ferier og koncerter, mislykkede surdejsprojekter og det, der er værre. Coronanedlukningen har givet mennesker verden over lyst til at skrige – højt!

Knap hver tredje dansker har været mental påvirket og hver fjerde har følt sig mere stresset som følge af corona-nedlukningerne. Det har fået Inspired by Iceland til at lancere kampagnen ’Let it Out.

På kampagnens hjemmeside kan alle optage deres eget skrig og afspille det over lavamarkerne ved Festarfjall, fjordene ved Djúpivogur eller buldrende Skógarfoss i Island.

I front for dette noget alternative turistfremstød fra Visit Iceland  er Nadia Nadim, Oh Land og Silas Holst. 

- Corona er frustrerende, men det er jo ikke i mine hænder. Hvis det ændrede situationen at surmule og være vred over det, så fair nok. Men det var da superfrustrerende at få aflyst det, jeg har trænet til i årevis , siger Nadia Nadim.

Hør hendes skrig her.

Her er Oh Lands frustrationsskrig over sommerens mange aflyste koncerter og festivaler.

Silas Holsts skrig, som du finder her, bunder blandt andet i frustration over, at forestillingen ' Den skaldede frisør', som han op til coronaen havde knoklet med, kun nåede at spille få gangen, inden Danmark lukkede ned:

Og selvom det kan lyde mærkeligt, så er det faktisk sundt at skrige, når noget driller.

Ifølge Zoe Aston, psykoterapeut og specialist i mental sundhed, kan et skrig nemlig få os videre:

- Vi står tilbage med indestængte følelser, som skal forløses, før vi kan komme videre med ny hverdag. Når du skriger, så giver du dig selv lov til at give slip på følelserne, høre din stemme i alt det her og genfinde din personlige styrke. At skrige sine følelser ud, er ikke aggressivt – det er en slags selvopmærksomhed og selverkendelse, der gør én klar til at rykke videre, lyder det fra Aston.