Holdt skjult for seerne: Vært kom til skade kort inden 'Vild med dans'

Sarah Grünewald haltede i Det Kongelige Teater, efter hun vrikkede om til generalprøven backstage

Se klippet, hvor Sarah forklarer om sit hemmelige uheld. Video: Christian Ørtoft

TV2 gjorde store krumspring for ikke at afsløre, at Sarah Grünewald kom til skade inden aftens udsendelse af 'Vild med dans.

Den 34-årige vært vrikkede om fredag eftermiddag i kulissen i Det Kongelige Teater, hvor 'Vild med dans' i anledningen af TV2's Knæk Cancer-kampagne blev produceret.

Se også: Tv-vært konkurs: Så meget skylder hun

Sarah Grünewald haltede, da hun skulle frem og tilbage mellem scenen og studiet bag scenetæppet, hvor dansere og nydansere befandt sig, efter de havde optrådt.

Det kunne hr. og fru Jensen dog ikke se i fjernsynsstuerne, fordi TV2 undgik at vise billeder af tv-værten i bevægelse, men for publikum i Det Kongelige Teater og Ekstra Bladets udsendte var det ganske tydeligt.

Pisseirriterende
Sarah Grünewald er ligeledes overbevist om, at seerne ikke fik nys om hendes 'pisseirriterende' skade.

- Det er drønirriterende at have ondt i foden. Det gider man ikke lige inden et live-program, siger hun.

Se også: 'Vild med dans' ramt af svindelsag

Uheldet skyldtes, at Sarah Grünewalds 13 centimeter høje stilethæl på højre fod fik fat i en af de utallige ledninger, der ligger spredt bag kulissen på Gamle Scene.

- Det er Gamle Scene, og den er lavet til flade balletsko og ikke høje hæle, fortæller hun.

To med lommelygte
Sarah Grünewald understreger, at hendes fod hverken er forstuvet eller brækket. Den havde blot brug for noget is efter faldet.

Efter tv-værten kom til skade, fik hun to af sine kolleger til at lyse foran hende, når hun gik rundt bag scenetæppet, i forsøget på at minimere risikoen for, at hun skulle falde igen.

Rolf Sørensen. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 26. okt. 2018 - kl. 21:11 Skraber bunden i 'Vild med dans': Reddet af TV2's særregel

- Der ligger enormt mange ledninger, og for andre er det ikke et problem at færdes deromme, men når du har så høje hæle på, og det skal gå hurtigt, skal vi løbe, og der havde jeg overset en ledning, siger Sarah Grünewald.

Se klippet øverst i artiklen, hvor Sarah Grünewald fortæller om den uheldige skade

Se klippet nedenunder, hvor Sarah Grünewald hylder Claus Elming

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere