Holms herretur: Småt med sprutten

Uffe Holm har tilbragt weekenden i Østrig, hvor han er kommet tættere på både sin far og søn

Selvom han er en festglad herre, har Uffe Holm kun været til afterski en enkelt gang på turen, der stod i familiens tegn. Foto: Mogens Flindt/POLFOTO
Selvom han er en festglad herre, har Uffe Holm kun været til afterski en enkelt gang på turen, der stod i familiens tegn. Foto: Mogens Flindt/POLFOTO

Selvom Uffe Holm er kendt som en festlig gavflab på scenen, har han intet mod rolig hygge med de nærmeste i sin fritid. Den populære komiker er netop vendt hjem fra en forlænget weekend i Østrig, hvor den stod på herretur med familien.

- Det var en tre-generationers tur, hvor min far på 69 og mig på 43 og min søn på 11 tog på skiferie, fortæller han til Ekstra Bladet.

De tre havde valgt et skisted med danske instruktører, så Uffe Holms søn, Texas Holm, ikke skulle slå sig til tåls med tyske eller svenske skilærere.

- Så han har været på skiskole hver dag, mens mig og min far har ordnet verdenssituationen, siger Uffe Holm.

Umut Sakarya, mens han stadig var med i 'Vild med dans'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Danske kendte - 1. nov. 2019 - kl. 19:14 Komiker raser over chok-exit: - Det er nogle kujoner

Tættere på far
Selvom Uffe Holm er kendt som en mand, der ikke er bleg for at tage for sig af livets glæder, har det været småt med sprutten på turen, der til gengæld bød på en solid omgang bonding mellem far og søn.

- Vi har faktisk kun været til afterski én gang, men vi har fået nogle rigtig gode snakke om forskellige ting. Sådan noget som 'hvor fanden har I egentlig mødt de venner henne', og 'hvordan kom det der egentlig i stand'. Du ved, når man bare sidder og snakker løs, fortæller han.

Fra venstre: Texas, Uffe Holm og Holly i Uffe Holms stue i Fredensborg Foto: Universal Music Danske kendte - 5. dec. 2018 - kl. 18:52 Uffe Holm hitter med fræk julesang: Ønsker sig en luder

Erfarne skiløbere
Hele Holm-klanen er nærmest født på ski, og specielt Texas Holm er trods sin unge alder glad for at suse gennem sneen.

- Han elsker det. Han er meget dygtig til at stå på ski, så det er noget, han virkelig nyder. Han har gjort det, siden han var tre, fortæller Uffe Holm og afsløre samtidig, at alderdommen til gengæld kan mærkes hos familiens patriark.

- Min far har også stået på ski, siden han var ti eller sådan noget, og han satte også mig i gang, da jeg var fire, så jeg står stadig rigtig godt, men der er ingen tvivl om, at det ikke er mange kilometer, min far kører om dagen - men han er derude hver dag.

Mest læste i flash!