Hun er ny vært på TV2

27-årige Christina Schmidth fra TV2 Nord skal være vært på TV2 Sport

Christina Schmidth begynder som vært på sportsnyhederne på TV2 omkring 1. september. Foto: Jan Odgaard/TV2 Nord/Free
Christina Schmidth begynder som vært på sportsnyhederne på TV2 omkring 1. september. Foto: Jan Odgaard/TV2 Nord/Free

Når sportssæsonen starter til efteråret bliver det med 27-årige Christina Schmidth ombord.

Christina Schmidth er et kendt ansigt i TV2-regi, hun har tidligere været vært og reporter på TV2 Nord, men nu får hun ny hjemmebane på sportsnyhederne på TV2.

Hun afløser Christian Müller Bækgaard, der tidligere på året blev vært på TV2 News.

- Jeg glæder mig helt vildt meget, og jeg tror, det bliver superspændende. Jeg har før dækket lidt sport for TV2 Nord, og jeg har altid synes, det var fedt at være ude blandt glade mennesker til sportsbegivenheder, deres glæde smitter, siger Christina Schmidth til Ekstra Bladet.

Se også: DR-vært stopper: Vil hellere sove længe

Selvom det bliver første gang, Christina Schmidth skal være sportsvært, er hun ikke helt ny i sportsverdenen. Hun har nemlig selv spillet håndbold i ti år og har derfor altid haft sport tæt på livet.

Derfor er det også en drøm, der går i opfyldelse, når hun til september skal dække sporten.

- Det er noget, jeg altid har villet prøve. Det bliver fedt at få lov til at dække noget, man brænder for. Jeg glæder mig til at dække et område, der virkelig samler folk, og hvor der er mange følelser indblandet. Sport er virkelig noget, folk går meget op i, siger Christina Schmidth.

Simone er nu gået ind i den sidste del af sin graviditet, og det kan mærkes. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 26. jun. 2020 - kl. 13:21 Gravid og single: Realitybabe kan næsten ikke gå

Et stort værtstalent
Christina Schmidth er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, hvor hun var i praktik på TV2 Fyn. Derefter blev hun tilknyttet regionalstationen TV2 Nord og TV2 Nyhederne.

Hun skiftede det fynske ud med det nordjyske i 2018, hvor hun blev vært og reporter på TV2 Nord, men nu vender hun tilbage til Fyn.

- Christina har samlet tv-erfaring hos TV2's venner i den regionale nyhedsjournalistik, og hun er et stort værtstalent, siger TV2 Sports redaktionschef, Kristian Bech Josefsen, i en TV2-pressemeddelelse og fortsætter:

- Allerede nu formår hun som vært at balancere faglighed og godt selskab, og det er et stærkt grundlag for det videre arbejde med sport som fast fagområde, siger han videre i pressemeddelelsen.