Husker du Dovne Robert? Dét laver han i dag

Dovne Robert fortæller, at han er aktivt jobsøgende, fordi han vil væk fra København

Se Dovne Robert konfrontere Mette Frederiksen ved en tidligere lejlighed. Video: Ekstra Bladet

Robert Nielsen blev med ét landskendt, da han i 2012 stod frem og fortalte, at han foretrak at leve af kontanthjælp frem for at tage et lavtlønnet arbejde.

Medierne døbte ham Dovne Robert, og han blev en markant debattør og et markant eksempel for begge politiske fløje i debatten om kontanthjælp.

(Foto: Polfoto/ Jonas Olufson) Danske kongelige - 16. maj. 2016 - kl. 15:57 Debattør skælder ud på Alexandra: Mest bitterfissede kommentar

Trods en optræden i 'Robinson Ekspeditionen' gled Dovne Robert ud af mediernes søgelys, men lørdag dukkede han glad og smilende op på Folkemødet i Allinge, Bornholm. Her gik han rundt med en fadøl i hånden og kunne fortælle, at han var inviteret til øen af Alternativet.

- Jeg er stadig på kontanthjælp. Jeg forsøgte at klare mig som selvstændig for et par år siden, og jeg var selvstændig i halvandet år som gulvsliber, men jeg tjente simpelthen ikke penge nok. Så de sidste to år har jeg været på kontanthjælp igen, fortæller Dovne Robert.

Dovne Robert på Folkemødet på Bornholm.
Dovne Robert på Folkemødet på Bornholm.

Gider ikke lortejobs
Han forklarer, at han er aktivt jobsøgende. Men ligesom det var tilfældet for seks år siden, så er det ikke alle jobs, han gider tage.

- At sige jeg ikke gad arbejde, vil være en meget stor forenkling. Der er nogle jobs, jeg simpelthen ikke gider have, fordi de er for lortede, ik? Og så er der nogle jobs, jeg ikke gider have, simpelthen fordi de styrker nogle meget uheldige tendenser i samfundet, siger han og fortsætter.

- Mit problem med visse jobs er, at hvis jeg får det job, så skaber jeg også en masse værdier til en masse i forvejen rige mennesker, som går ud og bruger dem på kampfly og offentlige it-systemer.

- Vil du overhovedet i job?

- Ja, jeg søger alle mulige jobs. Ikke de jobs, jeg helst vil have, men simpelthen de jobs, jeg har størst chance for at få, fordi jeg er i en situation, hvor jeg gerne selv vil. Jeg søger inden for ejendomsservice, som jeg er uddannet indenfor. Jeg er også gammel gulvsliber, så alt hvad der smager af handyman eller håndværksarbejde.

Ifølge Dovne Robert er motivationen til at komme i job helt i top. Han er nemlig træt af livet i København og vil gerne væk.

- Jeg var faktisk til jobsamtale for et par måneder siden, men der var jeg ikke for samfundets skyld. Jeg er træt af Nørrebro og vil gerne flytte på landet, og hvis jeg skal flytte på landet, bliver jeg nødt til at få mig et job. Så af den grund er jeg meget jobsøgende, siger han og runder af med et grin.

- Så hvis I kender nogen derude, som har et job til Dovne Robert, så siger I bare til.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere