Husker du 'Du ikke som de andre pi'r'? Her er han i dag

Morten Fillipsen har siden sin deltagelse i MGP arbejdet som musiker, men nu gør han comeback med sit originale hit

Morten giver sit hit nyt liv. Foto: Polfoto
Morten giver sit hit nyt liv. Foto: Polfoto

Der kommer garanteret ikke til at være et eneste pigehjerte, der ikke banker, når MGP-charmøren Morten Fillipsen spiller sit hit fra 2001 'Du ikke som de andre pi'r'.

Det gør han, når han gæster Heidis Bierbar i Aalborg. Det skriver migogaalborg i en artikel om sangeren.

Morten var kun femten år, da han optrådte i børne-MGP, men sangen må siges at have været en landeplage lige siden, den blev spillet første gang.

Han vandt dog ikke, da han deltog i konkurrencen, men blev slået af Razz, der også havde noget af et hit med 'Kickflipper'.

Siden sin deltagelse har Morten Fillipsen lavet mere musik og har i årenes løb udgivet flere sange.

I dag er Morten 32 år gammel, og det er derfor en lidt ældre fyr, der skal synge det store hit.

Til Ekstra Bladet har sangeren tidligere fortalt, at han stadig bliver genkendt for succesen.

- Det gør jeg. Det er helt vildt. Den sang har bare gjort et eller andet ved en hel generation. Den bliver stadig spillet rundt omkring, og folk skriver jævnligt til mig på Facebook og takker og spørger, om jeg ikke kommer ud og spiller til deres bryllupper, lød det.

Opslaget om, at han optræder er da også gået godt og grundigt viralt.

Totusind mennesker har allerede kommenteret nyheden, så mon ikke der bliver godt proppet, når det nu 18-årige hit genopføres.

Ekstra Bladet har talt med Morten Fillipsen, der ikke har yderligere kommentarer til sit comeback.

Mest læste i flash!
Hent flere