Husker du 'Tomas - et barn du ikke kan nå'? Nu sagsøger han staten

Lone Hertzs søn, Tomas Strøbye, kendt for dokumentaren 'Tomas - et barn du ikke kan nå', vil have stemmeret

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I dag begyndte en sag i Østre Landsret, hvor 4 personer sagsøger staten i håbet om at få retten til at stemme ved et folketingsvalg og ved folkeafstemninger tilbage.

Retten har de mistet, da  personer, der har en værge til at administrere deres økonomi, ifølge loven ikke må afgive stemme ved et af de to valg.

En af de fire sagsøgere er den 77-årige skuespiller Lone Hertz's søn, den nu 50-årige, Tomas Strøbye, der var subjektet i dokumentaren 'Tomas - et barn du ikke kan nå'.

Se også: 2.000 danskere kæmper for stemmeret til folketingsvalg

Nedværdigende
Han var ikke selv til stede under den første dag af retssagen grundet hans ophold på Egmont Højskole, der er en almen højskole 'med plads til fysisk handicappede', som der står på skolens hjemmeside .

I stedet var hans mor mødt op som stedfortræder med en erklæring, som han selv havde skrevet:

- Jeg føler det nedværdigende altid at være uden min egen stemme og uden mulighed for selv at kunne præge det politiske valg, stod der i brevet.

- Det vil glæde mig, hvis dommen falder ud til min fordel, da jeg ved, at jeg er et klogt menneske, lød det fra Lone Hertz, der læste brevet op.

'Jeg er lykkelig'
I en pause under retssagen udtrykte Lone Hertz sin glæde for at sagen er begyndt.

- Jeg er så lykkelig over, at denne sag er blevet rejst. Der er ingen, der aner noget om handicapliv, hvis ikke man selv er i det. Der er ingen synlighed omkring handicappede mennesker. Så for mig er det også et skridt fremad mod lighed for alle.

Lone Hertz fortæller, at hun i årevis har delt sin stemme med Tomas Strøbye, hvilket har betydet kompromiser for dem begge.

- For Tomas vil det betyde et vigtigt skridt mod selvværd, siger Lone Hertz.

Se også: Axel Strøbyes ekskone vil genoplive filmsjæl

Forskellige mennesker
Hun mener, at denne sag foruden handler om et opgør med kassetænkning.

- Det kan godt være dyrt i en begyndelse at tænke på det enkelte mennesker, men i det lange løb er det besparelser for samfundet, fordi du vokser som menneske og bliver en mindre udgift for samfundet.

Adspurgt om hun kan forstå, hvis nogen måtte frygte for demokratiets velbefindende, hvis personer med et udtalt mentalt handicap kan aflægge stemme, nægter hun spørgsmålets præmis.

- Du kan ikke spørge om de psykisk syge. Det er kassetænkning. Jeg ved godt, hvorfor du spørger, men jeg er nød til at anholde det, for så længe vi tænker sådan, kommer vi ikke videre. Vi skal sætte fokus på det enkelte menneske siger Lone Hertz.

'Det er for hårdt'
Ifølge Ritzau, der har talt med advokat Christian Dahlager, der fører sagen for de fire sagsøgere, kan han ikke forstå, hvorfor hans klienter mister deres ret til at afgive stemme på grund af manglende økonomisk sans.

- Jeg synes, at det er for hårdt, og jeg synes, det er en helt antik måde at behandle folk på, som vi burde have lagt bag os for længst, siger han til Ritzau.

Ifølge Ritzau henviser han til "de seks f'er", fruentimmere, folkehold, fattiglemmer, fjolser, forbrydere og fallenter, hvoraf de fem ifølge Christian Dahlager gennem de seneste 100 år har fået stemmeret.

- I dag er den eneste udelukkede gruppe "fjolserne", altså mennesker, som på grund af kognitivt handicap har fået en værge til at hjælpe sig med økonomien. Det skal vi have gjort op med, siger han ifølge Ritzau.

Mest læste i flash!
Hent flere