Hvad sker der i ny sæson af 'Badehotellet'

Badehotellet er ikke Morten Korch. Det er en fortælling om mellemkrigstiden, som bl.a. viser at det er vigtigt at engagere sig i samfundet

Cecilie Stenspil siger grinende, at hun ikke mener, at hun og Troels Lyby behøver gode råd fra Ekstra Bladet for at finde ud af det med børn. Foto: Linda Johansen
Cecilie Stenspil siger grinende, at hun ikke mener, at hun og Troels Lyby behøver gode råd fra Ekstra Bladet for at finde ud af det med børn. Foto: Linda Johansen

’Badehotellet’ lukkede sin anden sæson med et seertal på 1,5 millioner. Det var der ingen - heller ikke på TV 2 - der havde drømt om, da serien begyndte i 2013.

Og serien skal ikke bare afskrives som folkelig Morten Korch-underholdning, siger en af seriens hovedpersoner, Cecilie Stenspil, der netop er gået i gang med læseprøverne på tredje sæson.

 

- I den nye sæson af ’Badehotellet’ er vi tidsmæssigt placeret lige efter Wall Street-krakket, hvor folk kunne miste alt på én nat, og man kunne høre støvletrampen i det fjerne. Mange tog det desværre ikke alvorligt.

Se også: Fra 'Badehotellet' til 'Sound of Music'

- Mellemkrigstiden er ikke specielt velbeskrevet i Danmark, og for mig - og forhåbentlig andre - bliver det da sjovt at se, hvordan ikke mindst gullaschbaronerne klarer sig efter krakket, og hvordan den forsvundne iværksætter-rigdom smitter af på resten af samfundet.

- Det er jo ikke sikkert, at grosserer Madsen i Lars Ranthes skikkelse fremover har råd til et værelse med havudsigt på badehotellet.

Grosserer Madsen havde mange planer indtiæl Wall Street-krakken. Hvad mon der nu sker? Her er Lars Ranthe sammen med Anders Juul, Mads Wille og Sigurd le Dous. Foto: Mike Kollöffel
Grosserer Madsen havde mange planer indtiæl Wall Street-krakken. Hvad mon der nu sker? Her er Lars Ranthe sammen med Anders Juul, Mads Wille og Sigurd le Dous. Foto: Mike Kollöffel
 

Historien er vigtig. Og kunsten er en god formidler af historien - både på teater, film og tv.

Se også: Badehotellet klar med 3. sæson

Rollen i ’Badehotellet’ er den tredje i træk, hvor Cecilie Stenspil beskæftiger sig professionelt med mellemkrigstiden. Hun har næsten lige spillet ’Mefisto’, som handler om det vaklende Europa, lige før nazisterne for alvor kom til magten. Og hun er netop færdig med ’Cabaret’, hvor hovedrollen Sally Bowles om nogen kunne se den politiske verden eksplodere omkring sig, hvis hun ellers ville åbne øjnene.

Se også: Badehotellets 'skønne Helene' i netstrømper og Cabaret

For Stenspil er det vigtigt, at folk vækkes, og ikke som Sally tror, at virkelighed og samfund er noget, de andre tager sig af.

Der er ikke meget virkelighed for Sally i Kit Kat Klub. Foto: PR
Der er ikke meget virkelighed for Sally i Kit Kat Klub. Foto: PR
 

- Vi kender alle det med at lukke helt ned og tage skyklapper på, hvis vi har meget travlt, men heldigvis har jeg flere i min nærhed, som sørger for, at jeg kommer op til overfladen igen – ikke mindst min kæreste, som jeg også kan have gode politiske diskussioner med, griner hun.

Se også: Badehotellets Martha: Jeg har ikke haft tid til faste forhold

Ganske vist vil hun ikke ud med, hvem hun stemmer på, men hun er klar i mælet:

Se også: Badehotellets grosserer Madsen må leve af kassekredit

- Det er vigtigt at stemme, og det er vigtigt at holde sig orienteret. I min optik skal man både lytte og ytre sig, og der er så nogle, som er bedre til at ytre sig. Når man har gang i mellemkrigstids-job, forstår man betydningen af at placere sig selv i samfundssammenhængen og ikke gå bevidstløst igennem virkeligheden.

- Derfor vil jeg altid insistere på selv at være med til at sætte mit præg på hverdagen ved at slå et kryds på valgdagen. Og selv om politikerne ikke altid holder, hvad de lover, så tror jeg på de gode intentioner.

Se også: Badehotellets fru Madsen snart klar med trimmet trekant

Cecilie Stenspil elsker sin rolle som Helene Aurland i ’Badehotellet’.

- Det eneste, vi ved om fru Aurland her inden tredje sæson, er, at hun er gravid. Men vi mangler jo at få klarhed over, hvem der er faderen. Er det kongelig skuespiller Weyse, eller er det kontorchef Aurland? Og vil hr. og fru Aurlands senge vedblive at være skubbet sammen, eller bliver der luft imellem sengene igen?

Mange væsentlige spørgsmål trænger sig på for det trofaste ’Badehotel’-publikum, og det samme er tilfældet uden for fiktionens verden.

- Jeg er blevet 35 år, men det er altså privat, om jeg selv skal til at have børn. Børn kommer, når de kommer. Så enkelt er det. Og foreløbig kan jeg jo være papmor for Troels’ skønne børn. Skulle jeg komme til at savne et spædbarn, må jeg låne lidt hos fru Aurland, for vi skal optage hele sommeren
- frem til oktober, smiler hun.

Cecilie Stenspil faldt pladask for den 12 år ældre Troels Lyby. Foto: Mogens Flindt
Cecilie Stenspil faldt pladask for den 12 år ældre Troels Lyby. Foto: Mogens Flindt
 

På samme måde skraldgriner hun bare, da talen falder på det betimelige i at blive gift.

- Det er også en privat sag. Men jeg skal da nok sige til, når tiden kommer, erklærer hun.

Det skal man nu nok ikke lægge så meget i, for Cecilie Stenspil og 47-årige Troels Lyby er typer, der gifter sig langt væk fra offentligheden.

Se også: Ny sæson af Badehotellet: Se de tre nye 'sheiker'

- For mig er det sindssygt vigtigt, at der er noget i mit liv, der er mit eget. Det er afgørende, at jeg har noget helt privat at gå hjem til. Og rent professionelt er det bedre for mig, at publikum ved så lidt så muligt om mit privatliv. Det handler i al sin enkelthed om afkodning, siger Cecilie Stenspil, som hele Danmark kom til at elske, da hun var Jasmina i tv-serien ’Livvagterne’.

'Jasminna' vadede ind i danskernes hjerter. Foto: Mike Kollöffel
'Jasminna' vadede ind i danskernes hjerter. Foto: Mike Kollöffel
 

- Da folk kendte mig som Jasmina og siden så mig på scenen som Bess, der i ’Breaking the Waves’ var villig til at ofre livet for sin kærlighed, skulle publikum lige have udvisket Jasmina-figuren for at give plads til Bess. Hvis folk så oveni også ved en hel masse privat om mig, skal det også afkodes, før de kan nyde det teaterstykke, de er gået ind til, og det kan være svært.

Troels og jeg bruger hinanden
Troels Lyby og Cecilie Stenspil faldt for hinanden, da de begge var med i ’Hey Jude’-forestillingen. Siden har de ikke spillet sammen. Men det er ikke et valg - mere en tilfældighed.

- Jeg synes ikke, at det er et problem at bo sammen med en anden skuespiller. Tværtimod. Når vi begge har samme - til tider ’umulige’ - fag, har vi jo forståelsen for hinanden. Det handler f.eks. om arbejdstider, om at øve roller eller om, hvordan man har det op til en premiere. Her kan Troels og jeg bruge hinanden.

Stenspil tilføjer, at parret er så heldige, at de begge har nok at lave, og at de tilmed får lov til at lave ting, de er glade for. Så hun kan slet ikke forestille sig, hvordan det må være, hvis den ene i forholdet altid har travlt, mens den anden sidder derhjemme og venter på rollerne.

Se også: 'Badehotellet' er endelig slut

På samme måde er det med den yngre Stenspil, for Cecilies lillebror, Simon, er også skuespiller.

- Han er gudskelov også en kunstner, som har nok at se til, så vi kan også have nytte af hinanden på det faglige plan.

Se også: Seerne er stadig vilde med 'Badehotellet'

Søskendeparret har allerede spillet sammen en gang - det var i ’Rolling Stones’-forestillingen. Og til næste forår skal de på scenen sammen igen.

- Peter Langdal laver ’Fornuft og følelse’ på Aarhus Teater, og her kan vi virkelig få glæde af hinanden, fordi vi kan hygge os i Aarhus sammen. Det er mit første engagement på det teater, og jeg glæder mig til ikke bare at spille over for min bror, men også til teatret.

Cecilie Stenspil elsker at blande det seriøse med det folkelige. Sådan har hun det bedst.

- Jeg kan ikke forstå, at det ikke skulle være fint at spille noget folkeligt som f.eks. ’Badehotellet’, mens det er fint at medvirke i f.eks. ’House of Cards’ eller andet i den stil. Jeg vil lave begge typer jobs, og det kan godt hænge sammen, fastslår hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen