Hyldes for ærligt lingeri-foto

'Ægte og ærligt': Cana Buttenschøn hyldes for et uredigeret undertøjsbillede, hun har lagt på Instagram

Cana Buttenschøn følges af flere end 50.000 på Instagram. Privatfoto
Cana Buttenschøn følges af flere end 50.000 på Instagram. Privatfoto

Man skal ikke have kigget længe på de kendtes Instagram-profiler for at gennemskue, at de fleste af de mange glansbilleder nok lige har været en tur igennem et digitalt skønhedsfilter eller Photoshop, før de blev publiceret.

På 33-årige Cana Buttenschøns Instagram-profil ser det dog en smule anderledes ud.

Netop nu hyldes hun i kommentarsporet under sit seneste opslag.

Billedet viser bloggeren Cana, der tidligere arbejdede som jordemoder, siddende i en seng, mens hun læser i et magasin kun iført undertøj.

'Her går det sgu da egentlig meget godt!', lyder hendes egen kommentar til billedet.

At billedet ikke har været en tur igennem den sædvanlige udglatningsmaskine har ikke undsluppet brugernes opmærksomhed.

Cana Buttenschøn har været gift med musikeren Thomas Buttenschøn, med hvem hun har to børn. Foto: Bjørn Jakobsen
Cana Buttenschøn har været gift med musikeren Thomas Buttenschøn, med hvem hun har to børn. Foto: Bjørn Jakobsen
 

Cana Buttenschøn lever af sin blog og Instagram. Det har givet frihed til at udgive bøger, ligesom hun også holder foredrag. Foto: Anthon Unger Kendte Dansk blogger var jordemoder: Jeg tjener mere nu

En bruger på Instagram med profilnavnet Kimmiepeder skriver:

'Jeg tror det er det mest ægte billede jeg har set nogensinde på Instagram. Tak for det'.

En anden skriver:

'Dejligt ægte og smukt og ærligt. Meget smuk kvinde'.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Cana Buttenschøn.

Cana har skiftet jobbet som jordemoder ud med en beskæftigelse som blogger, instagrammer og forfatter. Foto: Anthon Unger
Cana har skiftet jobbet som jordemoder ud med en beskæftigelse som blogger, instagrammer og forfatter. Foto: Anthon Unger