I coronakarantæne: - Det skal lige synke ind

'Løvens hule'-profilen Mia Wagner har måtte råbe af en mand, at han skal holde sig væk

Thomas Benfield, professor og overlæge på Hvidovre Hospital, svarer på de mest stillede spørgsmål fra Ekstra Bladets læsere. Foto: Ritzau/Scanpix, AP / Producer: Lasse Brøndal

Det er ikke helt sunket ind hos koncerndirektør i Freeway-koncernen, Mia Wagner, at hun er i coronakarantæne.

Siden sent fredag aften har hun isoleret sig med sin kollega i et sommerhus i uden for Skive, hvor de skal være i 14 dage. Og det er altså uden at måtte se sine børn.

- Det skal lige synke ind, for altså hvad er det egentlig, der lige sker?, siger Mia Wagner over telefonen til Ekstra Bladet.

Se også: Prinsesse Benedikte dropper gallafest

Selvom sommerhuset ligger rimelig afsides, og de kun har overstået en meget lille del af karantænetiden, har der allerede været en mand, som bevægede sig i retning mod de karantænesatte kollegaer.

- Så vi måtte råbe, at han skulle blive væk. Vi har overvejet, om vi skulle spærre området af eller lignende, siger Mia Wagner.

Mia Wagner må ikke se sine døtre i de kommende to uger. Foto: Per Arnesen
Mia Wagner må ikke se sine døtre i de kommende to uger. Foto: Per Arnesen
 

Stiller varerne og kører
Helt lavpraktisk har de pakket det mad ned, de lige havde der hjemme, inden de tog ud i sommerhuset. De har også et ordentlig læs bøger med.

En coronakarantæne er dog ikke lig med ferie, så der skal også arbejdes.

Løber de tør for mad eller toiletpapir, må de ikke selv tage ud til et supermarked, men de får heldigvis noget hjælp.

Alma Agger gik sikkert videre til fjerde liveshow. Foto: Jonas Olufson Film, tv & radio - 7. mar. 2020 - kl. 14:01 Afslører alvorlig sygdom: Derfor holdt jeg det hemmeligt

- Min mor kommer kørende og sætter varerne på vejen. Så kan hun køre igen, inden vi henter det.

- Min mor kom forbi i dag, blandt andet fordi vi skal kunne tage vores temperatur, men termometrene er udsolgt!, siger den 41-årige koncerndirektør.

Mens hun er i karantæne, må hun ikke se sine to døtre. Det fortalte hun med bævende stemme fredag aften efter klokken 23 på sin story på Instagram.

- Jeg var ret fattet, da jeg fik det at vide, men lige da jeg fik sagt det med mine døtre, gik det op for mig, at jeg ikke skulle se dem.

- Mine to piger blev rigtig kede af det, men det er bedre i dag. De er heldigvis ret godt orienterede om coronavirussen i forvejen. Det er mest vildt det med, at det kom så tæt på. Men vi får talt om det og sat nogle ord på, at det er kommet ind i vores hjem, siger Mia Wagner.

Se også: Dansk prinsesse frabad sig håndtryk under skolebesøg

I møde med smittet person
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har sat 'Løvens hule'-profilen i karantæne, efter hun i onsdags sad til møde med en person, der blev testet positiv for coronavirus fredag.

- Vi har tilbragt en formiddag sammen med en person fra en større, dansk virksomhed, som senere blev konstateret positiv. Vi var sammen om onsdagen i cirka tre timer.

Mia Wagner understreger, at hun tager det danske roligt, og at der ikke er nogen grund til at være i panik. Hun har ingen symptomer, og selv hvis hun har virussen, kan hun ikke have smittet noget, har hun fået at vide af sin læge.

27 personer er smittet i Danmark.

Se også: Stor festival aflyst på grund af coronafrygt