Ib Michael efter Kløvedals død: Jeg er lettet

Forfatteren savner sin ven, men begræder ikke hans død, der befriede ham fra hans smerter

Ib Michael og Troels Kløvedal stiftede bekendtskab som medlemmer af kollektivet Maos Lyst tidligt i 70'erne. Foto: Jørgen Jessen
Ib Michael og Troels Kløvedal stiftede bekendtskab som medlemmer af kollektivet Maos Lyst tidligt i 70'erne. Foto: Jørgen Jessen

I går formiddag drog Troels Kløvedal på sin sidste rejse i en alder af 75 år.

Søfareren sov stille ind på sin gård på Djursland omgivet af sine fem børn, hvilket blev enden på et langt og eventyrligt liv, som han gavmildt delte ud af og beskrev i sine bøger, tv-udsendelser og foredrag. 

Der er grund til fuldt honnør for Troels Kløvedal, som har holdt Danmark oppe som søfartsnation, skriver Rud Kofoed i sin nekrolog om landets nu afdøde havgud. Foto: Janus Engel Kendte Rørende nekrolog: Farvel til en havgud

Mens Kløvedal levede et liv, som mange nok kun tør drømme om, var han i sine sidste år belastet af den uhelbredelige sygdom ALS, der langsomt lammede hans krop.

Sygdommen lænkede Kløvedal til hans gård og elkørestol, en respirator måtte trække vejret for ham, og til sidst gik lammelserne helt ud i hans fingre, så han måtte lære at skrive med øjnene.

Farvel til smerten
Således begræder Kløvedals ven gennem årtier Ib Michael ikke hans død.

Tværtimod er han glad for, at Kløvedal kom ubesværet fra jorden, og at han - efter eget ønske - blev befriet fra sine smerter.

- Jeg er lettet over, at han ikke skal pines mere.

- Jeg kommer til at savne mange ting med Troels. Jeg kommer til at savne vores livlige korrespondancer, men det er mine egne mellemregninger, siger Ib Michael over en telefonforbindelse fra Thailand.

Kendte Kløvedals hemmelige søster: Vidste ikke, jeg var i familie med ham før jeg var 13

Ib Michael opholder sig i en bugt i den sydlige del af Thailand, hvor han og Troels Kløvedal har opholdt sig sammen mange gange.

Ib Michael allerede erfaring med at skrive, da han traf Troels Kløvedal, og kunne således give den dengang blot aspirerende forfatter et par tip med på vejen. Foto: Jakob Jørgensen
Ib Michael allerede erfaring med at skrive, da han traf Troels Kløvedal, og kunne således give den dengang blot aspirerende forfatter et par tip med på vejen. Foto: Jakob Jørgensen

Den 73-årige forfatter fortæller, at han mailede frem og tilbage med Troels Kløvedal indtil for en uge siden.

Her gav Troels Kløvedal udtryk for sit ønske om at forlade livet, hvilket naturligvis gjorde stort indtryk på Ib Michael.

Danske kendte - 23. dec. 2018 - kl. 18:04 Mikkel Beha fortæller om faderens død

- Han har været så fantastisk tapper, så jeg nærmest mangler ord for det.

- Han har været så taknemmelig over livet. Der har ikke været en eneste bitter tone. Det har virkelig, virkelig, virkelig gjort indtryk på mig, at man kan vide, at man skal dø med sådan en bevisthed.

- Og den var ikke religiøs, siger Ib Michael.

Rettidig omhu
De to forfattere stiftede bekendtskab i kollektivet Maos Lyst. Siden kørte de parløb som forfattere og rejsemakkere.

Ib Michael husker tydeligt deres første sejlads. Rejsen gik over Atlanterhavet, og under deres nattevagter på skibet blev deres venskab til, mens de iagttog stjernerne.

Han fortæller, at han så Troels Kløvedal som en mand af sit ord i en tid i 60'erne og 70'erne, hvor der var 'mange vilde planer i omløb'.

Troels Kløvedal har testamenteret Nordkaperen til sine fem børn samt ti unge, som har sejlet med skibet. Foto: Kim Pauli/Jyllands-Posten Danske kendte - 23. dec. 2018 - kl. 17:55 Det skal der ske med Nordkaperen

- Jeg synes, at Troels er et meget konkret menneske. Der hører noget til at gennemføre jordomrejser.

- Det er ikke nok at drømme. Det kræver konkrete tiltag. Han har været bevist om, at skibet holdes, og hvad man skal kunne, hvis man vil begive sig ud på verdenshavene.

- Det blev et helt Mærsk-foretagende med rettidig omhu og alt det der, siger Ib Michael.