Ibi: 40-års fødselsdag uden manden

Tv-værtinden kommer til at tilbringe sin runde fødselsdag uden fodbold-manden

Ibi Makienok (tidligere Støving) har det fint med snart at fylde 40. (Foto: Jonas Olufson).
Ibi Makienok (tidligere Støving) har det fint med snart at fylde 40. (Foto: Jonas Olufson).

Når Ibi Makienok den 2. februar fylder 40 år, bliver det uden manden, Simon Makienok, 24, ved sin side.

Det fortæller tv-værtinden, der til foråret er aktuel i Kanal 5-programmet 'Tag pengene og løb', til Ekstra Bladet.

- Jeg skal måske fejre min fødselsdag med en tur til London med tøserne eller med en svingom i byen herhjemme. Jeg har ikke helt planlagt det endnu. Men der skal ske et eller andet.

- Du nævner tøserne – men hvad med din mand?

- Han spiller jo i Palermo og er dernede. De kan ikke bare få fri til sådan noget, siger hun om Simon Makienok, der spiller i klubben Palermo på Sicilien.

- Så du skal ikke fejre din 40-års fødselsdag med ham?

- Ikke på dagen. Men hvis han har fri en dag, kan det være, jeg planlægger London-turen, så det passer med, at han kan komme. Jeg har fødselsdag på en mandag – det kommer ikke til at ske, at vi er sammen på selve dagen. Men for mig er det heller ikke så vigtigt, at det bliver på dagen.

Se også: Ibi Makienok går til Kanal 5

'Jeg følte ikke jeg havde opnået noget'
Den 39-årige tv-vært har det helt fint med at runde det skarpe hjørne. Men for ti år siden var hun knap så glad.

- Det generer mig ikke at fylde 40. Det gjorde det, da jeg fyldte 30, for der følte jeg ikke rigtig, jeg havde opnået noget.

- Jeg har altid været meget ambitiøs og har gerne villet sætte mit kryds på planeten, mens jeg er her. Det føler jeg, at jeg har nu, siger Ibi Makienok.

Se også: Klubpræsident vil have Makienok ud

Ibi Makienok er vært på Kanal 5-programmet 'Tag pengene og løb', som bliver sendt til foråret. (Foto: Jonas Olufson).
Ibi Makienok er vært på Kanal 5-programmet 'Tag pengene og løb', som bliver sendt til foråret. (Foto: Jonas Olufson).

Hun nævner værts-rollen i 'Go' Morgen Danmark' som en af de store oplevelser.

- Det var et drømmejob dengang - og kan virke urealistisk, når man kommer fra 'Paradise Hotel' på TV3. Jeg er rigtig stolt over, at der var nogen, der så lyset i mig - og at jeg tilmed fik en pris for det.

Se også: Ét punkt skiller Makienok fra skifte

- Savner du 'Go' Morgen Danmark?'

- Nej, det gør jeg ikke på nogen måde. Det var rigtig fedt. Men jeg er sgu lidt en rullesten – uden at I må lave det til en overskrift, siger hun og griner.

- Jeg har været på mange stationer og er måske den vært, der har lavet flest forskellige programmer. Jeg har godt nok været meget rundt i landet og har talt med danskere – hvilket har været super fedt. Men jeg kan ikke være det samme sted særlig længe – rent arbejdsmæssigt. Jeg kan godt lide at lave noget nyt.

Simon Makienok og Ibi Støvring lægger ikke skjul på deres kærlighed til hinanden. (Foto: Anthon Unger) Italiensk fodbold - 18. nov. 2014 - kl. 13:18 Her er Makienoks nye Ibi-tatovering

Her kan du se, da turtelduerne Ibi og Simon kom ud af kirken som mand og kone:

1 af 5 Ibi Makienok (tidligere Støving) har det fint med snart at fylde 40. (Foto: Jonas Olufson).
2 af 5 Oliver Bjerrehus, Pelle Hvenegaard og Ibi Makienok er alle værter på nye programmer på Kanal 4 og Kanal 5, der har premiere til foråret. (Foto: Jonas Olufson).
3 af 5 Oliver Bjerrehus, Pelle Hvenegaard og Ibi Makienok er alle værter på nye programmer på Kanal 4 og Kanal 5, der har premiere til foråret. (Foto: Jonas Olufson).
4 af 5 Oliver Bjerrehus, Pelle Hvenegaard og Ibi Makienok er alle værter på nye programmer på Kanal 4 og Kanal 5, der har premiere til foråret. (Foto: Jonas Olufson).
5 af 5 Ibi Makienok (tidligere Støving) har det fint med snart at fylde 40. (Foto: Jonas Olufson).
Mest læste i flash!
Hent flere