Ingen blowjobs: - Jeg er faldet i

Dan Rachlins slankekur går ikke helt efter planen, og det koster dyrt

Dan Rachlin har (desværre) ikke kunnet overholde sin slankekur. Foto: Peter Gravesen
Dan Rachlin har (desværre) ikke kunnet overholde sin slankekur. Foto: Peter Gravesen

Tilbage i september fortalte radiovært Dan Rachlin, at han var gået på kur, fordi han gerne ville skære lidt ned på sit sukkerforbrug, som ifølge Dan Rachlin selv var kommet ud af kontrol.

Som motivation for sukkernedtrapningen foreslog hans kone, fitnessinstruktøren Charlotte Rachlin, en noget særlig præmie.

- Så får han et blowjob morgen og aften. Reglerne er, at han holder sig fra sodavand og kager, lød det fra Charlotte Rachlin til ugebladet Her&Nu, mens Dan Rachlin stolt kunne fortælle, at han havde overholdt aftalen - i hvert fald de sidste 72 timer.

Siden da er det dog gået ned ad bakke for Dan Rachlin.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Jeg har lige spist Zulu-lakridser, siger han med et grin, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen.

- Sukkerdelen gik jo ud på, at jeg skulle lade være med at spise slik og sukker. Der må jeg erkende, at jeg har haft et mindre tilbagefald. Jeg er simpelthen faldet i. Men det er ikke sådan, at jeg køber for 100 kroner bland selv-slik og kværner det på fem minutter. Det er slut med det, siger han videre med et smil og understreger, at han derfor har lært noget i forbindelse med sin kones udfordring.

Dan Rachlin har tabt sig en del, efter han har skåret massivt ned på sit sukkerindtag. Præcis hvor mange kilo ved han dog ikke. Foto: Jonas Olufson
Dan Rachlin har tabt sig en del, efter han har skåret massivt ned på sit sukkerindtag. Præcis hvor mange kilo ved han dog ikke. Foto: Jonas Olufson
 

Elsker søde sager
Ifølge Dan Rachlin er han stor fan af søde sager, og han har derfor haft svært ved at holde fingrene fra det.

- For mit vedkommende handler det om ikke at æde rub og stub og proppe mig med alt muligt, bare fordi jeg har det i nærheden af mig - og det er jeg blevet bedre til.

- Men hvad så med den mere lumre del af aftalen? Så gik den vel i vasken?

- Ja, det må man sige. Men vi er jo et ægtepar, som holder ord, så lidt er det da blevet til, siger han med et stort grin.

Master Fatman under 'Vild med dans's Knæk Cancer-show i 2014. Foto: Ritzau Scanpix Danske kendte - 26. mar. 2019 - kl. 11:49 Dan Rachlin: Jeg er superked af det

Selvom Dan Rachlins 'væddemål' gik i vasken, så har han dog ikke helt lagt drømmen om at tabe sig på hylden - heller ikke selvom det bliver uden frække præmier fra konen.

- Jeg træner fire gange om ugen, og jeg kunne godt tænke mig at tabe mig, så den sidste del af maven forsvinder. Mange mænd har en lille kuffert, og nogen griner også af mig og siger, at jeg har en kuffert, så jeg vil gerne være mavefri, siger han og fortsætter:

- Jeg skal også bestige Kilimanjaro i januar, så jeg forsøger stadig at holde den fysiske form. Jeg har tabt mig en hel del, siden jeg har skåret ned på sukker, men hvis jeg skal tabe mig endnu mere, så skal der mere til. Så er det noget med, at jeg også skal skære stivelse og andet fra, siger han videre.

Se også: DR-vært svinet til: - Det er trist