Ingen smalle steder: Kendt tv-vært får luksusferie - gratis

Sofie Linde er lige nu ude at rejse med sin familie - med alt betalt vel at mærke

Sofie Linde er lige nu på sponsoreret ferie. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde er lige nu på sponsoreret ferie. Foto: Mogens Flindt

Florida, Fort Myers og Sanibel.

Det er nogle af de lækre destinationer, som Sofie Linde lige nu besøger med sin sin mand, DR-værten Joakim Ingversen, og datteren Trine under armen i USA.

Men rejsen har hun ikke betalt af egen lomme.

I et opslag på sin Instagram-profil fortæller tv-værten selv, at hun har fået sponsoreret rejsen af et dansk rejsebureau, og at hun undervejs til gengæld skal skrive en guide til rejser med små børn og dermed lave reklame for dem.

'Siden jeg var gravid har jeg ikke været ude og rejse. Vi har altså som familie ikke været længere væk hjemmefra end Jylland. Det skal vi nu. Jeg har fået til opgave af Jysk Rejsebureau at skrive en rejseguide til børnefamilier, der tager på ferie i USA. Turen går til Florida, Fort Meyers og Sanibel. Første udfordring er 10 timer i et fly med en baby', skriver hun blandt andet på sin Instagram-profil.

Sofie Linde står i spidsen for 'X Factor' på TV2 sammen med Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde står i spidsen for 'X Factor' på TV2 sammen med Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt

Se også: Efter stort prisnedslag: Sofie Linde har solgt lejlighed

Overskrider ikke regler
Sofie Linde kommer fra Danmarks Radio, hvis ansatte ikke må optræde i reklamefremstød. Sådan er det ikke hos konkurrenten. Ifølge Lotte Lindegaard, der er kanalchef på TV2, bryder Sofie Linde ikke nogle regler ved at reklamere for rejsebureauet.

'Det tager vi ganske roligt. Sofies Instagram-post overholder fint den aftale, vi har med hende', skriver Lotte Lindegaard i en mail til Ekstra Bladet.

Sofie Linde, Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman bliver frontfigurerne i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 4. jan. 2019 - kl. 18:37 'X Factor' på TV2: Her er ændringerne du skal kende

Hun understreger dog, at der er begrænsninger for, hvilken slags reklame Sofie Linde må lave som vært hos TV2.

'Ja, selvfølgelig – men jeg kan ikke komme ind på de nærmere detaljer i vores kontrakt med Sofie', lyder det fra kanalchefen i mailen.

'Det er en aftale, Sofie har med Jysk Rejsebureau omkring sine egne SoMe platforme, og som er uproblematisk i forhold til hendes aftale med os. Derfor er der heller ikke noget problem i forhold til hendes rolle som vært på 'X Factor'', skriver hun videre.

Se også: Derfor dropper DR fredagsunderholdningen

- Må fastansatte værter optræde i lignende reklamer?

'Det kan jeg ikke sige noget generelt om, da der typisk er tale om en individuel afvejning', lyder det fra Lotte Lindegaard.

Rager ikke andre
Lalandia er i år hovedsponsorer for 'X Factor', men ifølge Lotte Lindegaard opstår der ikke en konflikt, selvom Sofie Linde reklamerer for et konkurrerende rejsefirma på sine sociale medier.

'Det mener vi ikke. Sofie tager på en ferie, der er sponsoreret af Jysk Rejsebureau, og fortæller derefter om den på sine egne SoMe kanaler. Det er legitimt ifølge hendes aftale med os, og ikke noget problem i forhold til 'X Factor' eller hendes rolle dér', lyder det fra Lotte Lindegaard.

Sofie Linde er netop nu i USA, men Ekstra Bladet har været i kontakt med tv-værtens manager, Line Breinholt, der siger:

'Sofies arbejdsforhold og samarbejdsaftaler vedkommer naturligvis ikke andre end Sofie og hendes samarbejdspartnere, og hvad angår brugen af Sofies private IG(Instagram, red.)-profil vedkommer det heller ikke andre end Sofie selv.'

Skærm

Mest læste i flash!