Ingen tid til kærlighed: - Det handler om at arbejde

Melvin Kakooza har fuld fokus på sit arbejde, som han prioriterer før kærlighedslivet på nuværende tidspunkt

Melvin Kakooza fortæller om sin succes - og en sjov historie om faren, der stemte DF. Video: Jonas Olufson

Få har oplevet så stor succes så hurtigt som Melvin Kakooza, der på få år er gået fra at være lærervikar til succesfuld tv-vært - og efter Zulu Awards tidligere på måneden kan han også kalde sig prisvinder.

Her løb 28-årige Melvin Kakooza med prisen for årets tv-vært - foran blandt andre prins Joachim og Timm Vladimir - mens han senere i showet også vandt prisen 'Da vi alle sammen grinte'.

Mariyah Samia er tilbage på singlemarkedet. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 21. feb. 2020 - kl. 22:43 Stod frem med narkodømt: Nu er hun single igen

Man kunne forestille sig, at den store succes og opmærksomhed ville gøre ham populær hos det modsatte køn. Men det er slet ikke noget, han fokuserer på, fortæller han, da Ekstra Bladet møder ham til Zulu Awards.

- Det spørger alle om. Mine venner ved, at jeg bruger alt min tid på arbejde, så det er ikke noget, jeg lægger så meget mærke til. Men når man er ude, så kommer mange jo hen og er mega søde, siger han og fortsætter:

- Der er mange, der spørger: 'Nå, hvordan går det med kærlighedslivet?', og der må jeg bare sige, at det tænker jeg overhovedet ikke på. Det handler bare om at arbejde og om at gøre det, som jeg synes, der er sjovt.

- I skulle hellere spørge ham, hvordan det går med damerne, grinede Melvin Kakooza og pegede på sin bror, Mark, inden de forsvandt ind i salen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
- I skulle hellere spørge ham, hvordan det går med damerne, grinede Melvin Kakooza og pegede på sin bror, Mark, inden de forsvandt ind i salen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

'Et sundt pres'
For tre år siden arbejdede Melvin Kakooza som lærervikar, men nu bader han i succes i tv-branchen.

Med programmer som 'Helt sort' på TV2, 'Gæsten og hesten' på DR og serien 'Sunday' på Xee er den 28-årige komiker svært at undgå på tv-skærmene.

Karsten Green havde sin gravide kone, Vesna, med til Zulu Awards. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 16. feb. 2020 - kl. 15:14 Dansk komiker afslører stor nyhed

I øjeblikket nyder han sin succes fuldt ud, men han indrømmer, at han frygter, at det pludselig slutter.

- Det tror jeg, at alle, der oplever at leve i sådan en drømmeboble, gør, men for mig handler det bare om at arbejde videre og være fokuseret på det. Man skal ikke lade det stige til hovedet og være tilfreds med at være, hvor man er, siger han og fortæller, at han efterhånden godt kan mærke presset.

- Ja, men det er et sundt pres. Det er ikke noget, jeg bliver nervøs over, slår han fast.