Irina forlovet: Så flot er hendes ring

Realitydivaens kæreste faldt på knæ og satte en stor ring på hendes finger

Irina Babenko er blevet forlovet - og fik ved den lejlighed denne flotte ring. (Privatfoto)
Irina Babenko er blevet forlovet - og fik ved den lejlighed denne flotte ring. (Privatfoto)

Så er der snart bryllup i kendisland.

Realitydivaen og bloggeren Irina Babenko skal gifts med sin kæreste, Morten Brangstrup Olsen, der også optræder under navnet DJ Faustix.

I forgårs faldt han på knæ for sin kæreste gennem halvandet år, præsenterede hende for en stor flot ring og sagde de velkendte ord: 'Vil du gifte dig med mig?'

Se også: Irina: Vil indsamle 100.000 kr til flygtninge

Efter en kort tænkepause - ikke på grund af tvivl, men på grund af fuldstændig overraskelse - sagde den 28-årige diva stort ja.

Den eneste, der ikke var ovenud tilfreds med, hvad der foregik, var parrets datter, Allessia, der i dag fylder seks måneder.

'Allessia kiggede på os med store undrende øjne, og så begyndte hun at brokke sig, fordi det ikke var hende, der fik opmærksomheden,' skriver Irina Babenko på sin blog og tilføjer:

'Morten havde champagnen klar, og kort efter det blev hun lagt i seng, så havde vi en lille vino-date på sofaen og en masse kys, hehe...'

Se også: Guide: Hvilke blogs skal du følge med i?

Irina Babenko og hendes forlovede, Morten Bangstrup Olsen. (Foto: Anthon Unger)
Irina Babenko og hendes forlovede, Morten Bangstrup Olsen. (Foto: Anthon Unger)

Hvornår brylluppet skal stå, ved det ny-forlovede par endnu ikke, men i den nærmeste fremtid skal den nye status fejres på en god restaurant og desuden rejser familien på tre snart et smut til Dubai.

Desuden skal datteren Allessia døbes til november, så bryllupsplanlægningen må vente lidt, skriver Irina.

'Men jeg forestiller mig allerede noget i stil med 'My Big Fat Ukrainian Wedding!'

Du kan læse meget mere om frieriet på Irina Babenkos blog.

Se også: Irina hårdt ramt af angst

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen