Irina: Jeg er stolt af min krop

- Jeg har tænkt mig at gå i bikini, selv om man godt kan se, jeg har født, siger realitybaben

Irinas graviditeten og fødsel har sat sine spor på kroppen, men det er okay for den unge mor. (Foto: Henning Hjorth)
Irinas graviditeten og fødsel har sat sine spor på kroppen, men det er okay for den unge mor. (Foto: Henning Hjorth)

Det er kun et par måneder siden, 27-årige Irina Babenko fødte sin lille datter Allessia, og den smukke realitystjerne har ikke travlt med at ligge under for sommeren komme og træne kroppen forud for bikinisæsonen.

- Man kan sagtens se på mig, at jeg har født. Man kan se, at jeg ikke træner, men jeg har altså også tænkt mig at gå på stranden og have bikini på, siger Irina, der ikke vil undskylde for sine rundere former efter fødslen.

Se også: Irina laver en Kim Kardashian igen

- Man skal huske at slappe af, for jeg tror, der er nogle unge mennesker derude, der tror, at medmindre man ligner en bikini-fitnessmodel, så bør man ikke vise sig med bikini på, og sådan er det altså ikke, siger Irina, der ikke bruger en badevægt til at holde styr på kiloene.

- Jeg har ikke vejet mig inden fødslen og heller ikke inden, jeg blev gravid. Det er ikke noget, jeg gør.Jeg ser på, hvordan tøjet sidder på mig, og jeg kan godt lide, hvordan tøjet sidder på mig, siger Irina, som bestemt heller ikke har noget at være flov over, når hun kigger sig i spejlet.

Irina lagde onsdag et billede op af sin flade mave på sin blog. (Foto: Irina Babenko) Danske kendte - 22. apr. 2015 - kl. 15:52 Irina viser flad mave en måned efter fødsel

Større bryster
- Jeg kan passe mit gamle tøj. Den eneste forskel er, at mine bryster er blevet endnu større. Jeg synes, de var okay i forvejen. De behøver ikke blive større, griner Irina og fortsætter:

- Mine hofter er blevet bredere, men jeg synes ikke, man skal tænke, at kroppen skal tilbage til, hvad den var, for den er ikke lige, som den var, da jeg var 20 år. Og det accepterer jeg bare. Jeg er stolt af min krop.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.