Irina og hendes datter truet med voldtægt

Irina Olsen har modtaget alvorlige trusler fra en anonym person på Instagram

Irina Olsen er her sammen med datteren Allessia. De modtog begge en fælles truende besked mandag aften, hvor en fremmed skrev, at han ville voldtage dem. Foto: Privatfoto.
Irina Olsen er her sammen med datteren Allessia. De modtog begge en fælles truende besked mandag aften, hvor en fremmed skrev, at han ville voldtage dem. Foto: Privatfoto.

Ubehagelige kommentarer og tomme trusler er noget, blogger og influencer Irina Olsen er vant til at håndtere på daglig basis.

Men mandag aften modtog Irina en kommentar på et af hendes billeder på Instagram-profil, som gik langt over hendes personlige grænse.

Her truede en anonym person ikke blot hende selv, men også hendes treårige datter, Allessia, med voldtægt. Han skrev endvidere, at han vidste, hvor de bor.

- Den kommentar er for meget, og jeg har oplevet en hel del. Jeg ved godt, hvordan de sociale medier fungerer, og hvad man skal se bort fra. Det er ikke fordi, jeg ikke er blevet tykhudet, men den kommentar slog mig helt ud. Jeg var nødt til at tage den seriøst. Det kan godt være, at det er en eller anden, der kommer med tomme trusler bag skærmen, men det kan også være en, der faktisk mener det, fortæller Irina Olsen til Ekstra Bladet.

Se også: Irina springer ud som skuespiller på TV2

Artiklen fortsætter under billedet.

Irina Olsen blev blev ifølge hende selv vred, ked af det og bange, da hun så kommetaren fra den anonyme bruger. Foto: Privatfoto
Irina Olsen blev blev ifølge hende selv vred, ked af det og bange, da hun så kommetaren fra den anonyme bruger. Foto: Privatfoto

Vil ikke gemme datteren væk
Ifølge Irina er det første gang, at nogen vælger at gå så langt, at de også langer ud efter hendes lille datter.

- Umiddelbart, tror jeg ikke, at det her har noget at gøre med, at jeg er en offentlig person. Jeg tror bare, at det lige var mig og Allessia denne gang, og det er super ubehageligt, siger bloggeren.

Men truslen får ikke bloggeren til at stoppe med at vise Allessia frem på de sociale medier. Hun vil ikke lade sig kue af den ubehagelige besked.

- Jeg kunne godt have valgt, ikke at vise hende frem på de sociale medier, men det gør man jo med sine børn. Alle har billeder af deres børn, som de viser frem på deres sociale medier.

- Jeg har ikke lyst til at sige, at den slags kommentarer er bagsiden af medaljen, eller at det er fordi, jeg har vist Allessia frem. Det synes jeg også er forkert at tænke, for så skal man gemme sig for alt, fortæller Irina Olsen.

Irina er igen sammen med Morten Faustix. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. jul. 2018 - kl. 16:18 Irina forlod kæresten efter misbrug: Nu er de sammen igen

Magtesløs situation
Irina Olsen og hendes kæreste Morten Olsen, der til dagligt er kendt som dj'en Faustix, har selv forsøgt at finde frem til, hvem vedkommende bag kommentaren er. Indtil videre har de ikke haft det store held med deres gravearbejde.

- Vi har en lille teori, efter vi har undersøgt alt det, vi selv kan, at det ikke er en lille dreng, der skriver det her for sjov. Det er faktisk en, som jeg tror har prøvet det en del gange før, for han ved præcis, hvad han skal svare, når folk skriver til ham. Han er totalt garderet med at man ikke kan finde ham, siger Irina Olsen.

Var intentionen med kommentaren at Irina Olsen skal stoppe med at være aktiv på de sociale medier, får den anonyme mand en lang næse, for bloggeren nægter at lade sig true.

- Jeg trækker mig ikke væk fra rampelyset. Det er ligesom med angst, når man er bange for noget, så er man nødt til at gøre det alligevel. Jeg tror, at det er den rette måde at håndtere det på, forklarer Irina Olsen.

Parret har valgt at anmelde den anonyme bruger til politiet. Hos Nordsjællands Politi kan man ikke bekræfte overfor Ekstra Bladet, at de har modtaget en anmeldelse, da der er tale om en enkelt sag, og det må de ikke udtale sig om.

Foto: Privat Samfund - 12. jun. 2018 - kl. 19:49 Live-chat: Irina havde to fuldtidsjobs: - Der er virkelig nogle, der udnytter systemet

Skærm

Mest læste i flash!