Irina ved at opgive Miss-drømmen

Den danske deltager i Miss Global-konkurrencen på Filippinerne mangler penge til fly-billetten

Irina håber stadig.
Irina håber stadig.

Det begynder for alvor at snerpe til med 23-årige Irina Kirsanova Frosts deltagelse i Miss Global-konkurrencen på Filippinerne i næste måned.

Kolding-pigen har de seneste par måneder ledt efter sponsorer, der kunne sikre hendes deltagelse, og et par stykker har også vist interesse hen ad vejen, men den er i begge tilfælde gået i vasken, og nu står Irina med håret i postkassen - og er ved at frygte, at det hele er forgæves, og hun må vinke farvel til den store oplevelse.

Mon ikke filippinerne kan falde for dette?
Mon ikke filippinerne kan falde for dette?

Irina lægger krop til.
Irina lægger krop til.
 

Se hjemmeside her

- Senest var der en flink herre fra Elite Management, der meldte sig. Han kunne se en god investering i at hjælpe mig, og han spurgte rigtig meget om min person, min fremtid, det hele. Vi aftalte at mødes, og jeg tog fri for at tage til København. En station fra København fik jeg så en mail, at han alligevel ikke havde tid. Men han ville ringe næste dag kl. 10.

Han ringede aldrig
- Jeg spurgte, om han virkelig ikke kunne klemme mig ind i løbet af dagen, nu, hvor jeg var taget til København for det. Det kunne han ikke, men han mente, han kunne nå at ringe ved 12-tiden. Det gjorde han så ikke, og han tog heller ikke telefonen, når jeg ringede til ham.

Irina er født i Ukraine, men opvokset og bor i Kolding.
Irina er født i Ukraine, men opvokset og bor i Kolding.
 

Se også: Miss: Hjælp mig som sponsor

- Nå, men så måtte jeg jo vente til næste dag. Men han ringede aldrig. Så skrev jeg til ham, om han ikke ville være så venlig at give mig et svar - også, hvis det var et nej - for han måtte jo forstå, at det var nervepirrende for mig at gå rundt i uvidenhed.

- Jeg har aldrig fået svar, så det må jeg jo betragte som et nej, siger en skuffet Irina.

Fly-selskab det sidste håb
- Hvor stiller det dig så nu?

- Jeg har fået ordnet nogle ting. Trukket lidt penge ud af mit SU-budget til at få ordnet tænderne, så jeg kan præstere et ordentligt tandpasta-smil, og også fundet en fin galla-kjole, som jeg kan betale over nogle gange. Problemet er fly-billetten frem og tilbage. Den kan jeg på ingen måde selv skaffe penge til. Den koster 10.000 kroner, og jeg kan ikke forhøje mit lån, fordi jeg er på SU.

Se også: Miss Global: Direktør ville have sex for sponsor-kroner

- Så det er ved at være lidt usikkert, om du i det  hele taget kommer afsted?

- Det tror jeg. Mit sidste håb er nok, hvis et dansk fly-selskab forbarmer sig og giver mig billetten.

- Men det er ærgerligt, hvis jeg ikke kommer afsted. For de penge, jeg allerede har betalt for at være med i konkurrencen - vel en 10.-12.000 kroner - dem får jeg ikke tilbage.

- Nogle søde mennesker har sendt mig nogle beløb til mig på min hjemmeside, men må jeg opgive turen, donerer jeg selvfølgelig pengene til et godt formål, så folk ikke skal få ondt i bagdelen over, at jeg har fået nogle penge tilsendt, siger Irina.

1 af 3 En værdig dansk repræsentant til Miss Global-titen.
2 af 3 Tiden er ved at være knap.
3 af 3 Irina håber stadig.