Iskold luft: Truer med tæsk

Forholdet mellem 'Paradise Hotel'-vinderne Lenny Pihl og Teitur Skoubo er på frysepunktet. Nu mødes de i en boksering

Der er koldt luft mellem Lenny Pihl og Teitur Skoubo. Foto: Janus Nielsen
Der er koldt luft mellem Lenny Pihl og Teitur Skoubo. Foto: Janus Nielsen

Lenny Pihl og Teitur Skoubo har været gode venner.

De har festet sammen, overnattet under samme tag og hængt ud sammen i dagevis. Men i dag er luften iskold mellem de to tidligere 'Paradise Hotel'-vindere.

Det bekræfter Lenny Pihl over for Ekstra Bladet.

- Han har været en totalt klovn i en lang periode og lavet dumme ting. Uden at sige for meget, så er vi ikke venner i dag overhovedet, og det bliver vi heller ikke igen, siger han.

Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 22. aug. 2020 - kl. 06:04 Realitystjernes nedtur: Tog ti kilo på

Når næste udgave af Stjerneboksning bliver afviklet på en endnu ikke offentliggjort dato i 2021, mødes de to i ringen. Lenny Pihl forsikrer dog, at hans had til færingen ikke handler om at skabe opmærksomhed om kampen. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skyldes det ting, der skete under optagelserne til det kommende Dplay-program 'Singletown', hvor de begge deltog med deres kærester.

Her skulle Teiturs opførsel have sat Lennys pis i kog, hvilket Lenny Pihl bekræfter.

- Der er ting, der sker i programmet, hvor han har brudt alt, hvad der hedder brocode. Han har brudt alt og er fucking ligeglad. Han har vist, at han ikke har respekt for mig.

- Handler det om din kæreste Melina?

- Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, for så kommer jeg i problemer med produktionen, men ja det gør det. Det er ikke sådan, at de har været sammen, men han har været en idiot over for hende. Der, hvor jeg kommer fra, passer kammerater på hinandens kærester, og det gør han ikke. Han var et svin, siger Lenny Pihl, der tydeligt ikke har noget til overs for sin tidligere ven.

- Hvis jeg banker ham, ville han melde mig til politiet, ellers havde jeg gjort det. Så nu mødes vi i ringen, hvor jeg går efter at ødelægge ham fuldstændigt. Jeg havde et krav, hvis jeg skulle stille op, og det var, at det skulle være imod ham.

Venskabet mellem Lenny Pihl (billedet) og Teitur Skoubo er forbi. Foto: Janus Nielsen
Venskabet mellem Lenny Pihl (billedet) og Teitur Skoubo er forbi. Foto: Janus Nielsen
 

- Hvordan har du det med, at det er en tidligere god ven, du taler om?

- Jeg synes, det er rigtig kedeligt. Det er fucking nedtur. Vi har været pissegode venner, men han har overtrådt nogle grænser, og det kan jeg ikke se igennem fingre med overhovedet. Derfor bliver vi heller aldrig kammerater igen. Jeg vil skide ham et stykke, hvis jeg skal være ærlig.

Melina Buur. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 6. aug. 2020 - kl. 08:50 - Utroskab har smadret min selvtillid

Uenig Teitur
Retorikken er barsk hos Lenny Pihl, men det er ikke noget, Teitur Skoubo tager videre notits af. Han fortæller til Ekstra Bladet, at de er uenige om forløbet, og han ærgrer sig over, at venskabet er forbi.

- Det handler ikke om at skabe opmærksomhed om boksekampen. Det handler om 'Singletown', og jeg forstår ikke helt, hvordan han mener, at jeg har jokket ham over tæerne. Han mener, der skete nogle ting i programmet, der ikke er sket. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Jeg synes, den måde, han håndterer det på, er helt hul i hovedet, siger han og fortsætter:

- Det er ærgerligt. Vi var virkelig gode venner og har haft det godt sammen. Efter 'Paradise' var vi sammen i hele dage, hvor vi havde det sjovt.

- Lenny siger, at han ville banke dig, hvis ikke det var, fordi du ville melde ham til politiet. Hvad tænker du om, at han truer dig på den måde?

- Ja, det er sådan nogle beskeder, jeg får fra ham. Jeg har ikke respekt for folk, der truer. Altså, tag dig sammen, vi er ikke 16 år. Jeg har ikke respekt for sådan noget, hvor man ikke kan tale sammen som voksne mennesker. Det er mit liv for kort til, siger Teitur Skoubo.

Teitur har ikke noget til overs for Lennys trusler. Foto: Janus Nielsen
Teitur har ikke noget til overs for Lennys trusler. Foto: Janus Nielsen

- Frygter du at skulle møde ham i ringen?

- Haha nej, han er for gammel. Jeg er i topform, og han har ikke rørt sig i år. Det bliver bare sjovt at sætte ham på plads.

Hvad der præcis skete mellem Teitur, Lenny og Melina kan ses til efteråret, når 'Singletown' rammer streamingtjenesten Dplay.