Iskold luft: - Vi er ikke veninder mere

Venskabet mellem Amalie Szigethy og Janni Ree er fortid

Janni Ree er ikke for fin til en god bitchfight - faktisk vandt hun i 2019 en Reality Award for årets bitchfight.

Selvom de fortsat optager realityprogrammet 'Forsidefruer' sammen, så er venskabet mellem Amalie Szigethy og Janni Ree forbi.

De to havde ellers udviklet et stærkt bånd og kaldte endda hinanden for 'bedste veninder', men det er tilsyneladende slut nu.

Det fortæller Janni Ree til Ekstra Bladet.

Da både Janni Ree, Jackie Navarro, Tina Lund og Gunnvør Dalsgaard, der alle er en del af 'Forsidefruer,' deltog i arrangementet 'Guldknappen 2019' forleden kom Amalie Szigethy alene adskilt fra de andre 'Forsidefruer', og det var der en helt bestemt grund til.

De er nemlig ikke veninder mere.

Se også: I dag bruger hun kassen: Nye bryster til Amalie

- Folk kommer og går i livet, og nogle veninder har man i mange år. Jeg har selv flere veninder, som jeg har kendt i 30 år, og der er en grund til, at de stadig er i mit liv, og så er der nogen, som man glider fra, og som man ikke ses med mere, fordi man ser sider, man ikke kan lide. Det er det, der er sket for mig og Amalie, og vi ses ikke længere privat, siger hun.

- Hun ses heller ikke med de andre fruer, og vi er ikke veninder mere, fortæller Janni Ree videre.

Tidligere hang Amalie og Janni sammen og deltog i mange arrangementer sammen. Foto: Mogens Flindt
Tidligere hang Amalie og Janni sammen og deltog i mange arrangementer sammen. Foto: Mogens Flindt

'Har hobet sig op'
Janni Ree ønsker ikke at gå nærmere i detaljer om, hvorfor de to fruer er blevet uvenner.

- Det er ikke en enkelt episode, der har udløst det, men det er flere episoder, og så har det hobet sig op. Man ser jo til tider sider af folk, som man ikke bryder sig om. Så tager man afstand, og så har man andre veninder, man ser i stedet. Det er ligesom et parforhold, siger hun og fortsætter:

- Dermed ikke sagt, at vi ikke kan filme sammen, være i samme rum sammen og være profesionelle. Det kan vi godt, og det gør vi også nu i forbindelse med den nye sæson, men vi hænger ikke ud sammen privat mere. Det har jeg det fint med. Det er lidt ligesom, når man skærer dårlige grene af et træ. Man skal gøre op med sig selv, hvad der er det gode i ens liv, og hvad der ikke er. Og så handler det også om at være loyal, og hvis man ikke er det, så bliver man skåret fra.

- Men jeg ønsker hende alt det bedste, understreger Janni Ree.

Janni Ree er ikke sikker på, om hun og Amalie bliver veninder igen. Foto: Mogens Flindt
Janni Ree er ikke sikker på, om hun og Amalie bliver veninder igen. Foto: Mogens Flindt
 

- Tror du, at I kan blive veninder igen på et tidspunkt?

- Det har jeg egentlig ikke lyst til at kommentere. Det er svært at sige, siger Janni Ree, der understreger, at man kommer til at kunne opleve noget af dramaet mellem Janni Ree og Amalie Szigethy i den nye sæson af 'Forsidefruer'.

Se også: Heftigt angreb på Gunnvør: 'Hun spilder så mange menneskers tid'

'Ønsker ikke drama'
Over for Ekstra Bladet bekræfter Amalie Szigethy, at hun og Janni Ree ikke længere er veninder, og at hun heller ikke taler med de andre forsidefruer privat.

- Jeg har ikke lyst til at kommentere det mere, end jeg allerede har gjort, men det er rigtigt, at jeg og Janni ikke længere er veninder. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg ikke ønsker noget drama, og der er blevet sagt og gjort nogle ting, som jeg ikke kan træde væk fra. Jeg kan godt lide mit liv, og jeg lader ikke sådan noget påvirke mig. Men jeg ønsker hende alt det bedste.

Amalie er ikke meget for at kommentere konflikten. Foto: Olivia Loftlund
Amalie er ikke meget for at kommentere konflikten. Foto: Olivia Loftlund
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere