Janni passer på sin afdøde far: Han får nyheder og vodka

Forsidefruens far har fået en plads foran tv'et med en vodkasjus

Janni Ree har stadig svært ved at forstå, at hendes far ikke er her mere. Foto: Olivia Loftlund
Janni Ree har stadig svært ved at forstå, at hendes far ikke er her mere. Foto: Olivia Loftlund

I starten af maj mistede Janni Ree sin elskede far. Sorgen har naturligvis stadig i et solidt tag i forsidefruen, der var meget tæt knyttet til sin far, Allan, der blev 70 år.

Se også: Janni Rees far er død

48-årige Janni Ree plejer at dele meget af sit privatliv både på sin blog og på de sociale medier. Men bisættelsen af sin far ville hun have i fred.

- Han døde om torsdagen, og allerede om tirsdagen blev han bisat ved en privat og meget intim ceremoni i Sankt Lukas kirken. Det var virkelig smukt, og vi sang alle hans yndlingssange, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Tirsdag i denne uge fik Janni Ree sin fars urne hjem til Vedbæk. Planen er, at hans aske skal strøs ud over havet. Men tidspunktet skal være det rigtige.

- Han er lige hjemme og vende hos Karsten og mig først. Ham og Karsten havde det rigtig godt sammen, så min mand har det fint med, at hans urne er der, siger Janni Ree.

Se også: Knust Janni Ree: - Bare han kunne få en værdig død

Urnen har fået alt andet end en tilfældig placering i pragtpalæet ved Strandvejen.

- Min far kunne ligesom Karsten rigtig godt lide at se nyheder, så vi har lavet sådan en lille hylde til ham ved fjernsynet, siger Janni Ree.

- Og så er der et billede af ham og en lille flaske vodka. Han kunne nemlig godt lide en enkelt vodkasjus - ligesom Karsten og mig, siger tv-kendissen, der er aktuel i TV3-programmet 'Forsidefruer'.

Janni Ree har endnu ikke besluttet, hvornår hendes fars aske skal spredes ud over havet.

- Jeg tror aldrig, man kommer sig over at miste sin far, siger Janni Ree. Foto: Tariq Mikkel Khan
- Jeg tror aldrig, man kommer sig over at miste sin far, siger Janni Ree. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Skærm

Mest læste i flash!