Janni Rees dramatiske brystoperation: Grøn gele flød i kroppen

Lægerne gjorde en ubehagelig opdagelse, da de skulle udskifte brystimplantater på milliardærfruen

Janni Ree har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at hun selv har betalt for brystoperationen, da Karsten Ree synes, det er frygteligt mange penge at bruge. Foto: Tariq Mikkel Khan
Janni Ree har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at hun selv har betalt for brystoperationen, da Karsten Ree synes, det er frygteligt mange penge at bruge. Foto: Tariq Mikkel Khan

Onsdag gennemgik forsidefruen Janni Ree en brystoperation for at få udskiftet sine 10 år gamle brystimplantater.

Samtidig fik hun foretaget et brystløft, og det var heldigt, at hun kom under kniven. Da kirurgen åbnede brystet, kunne han nemlig konstatere, at der var gået hul på det ene implantat.

- Mit ene bryst var simpelthen lækket. Det var nærmest grøn gele, så de er bange for, at der er sivet noget ud i kroppen. Hvis der var gået et halvt år mere, havde det været helt forfærdeligt, så det var godt, at min sjette sans sagde, at de skulle laves, siger Janni Ree til Ekstra Bladet.

På sin blog har hun lagt et billede op af den grønlige geleklump.

Se også: Janni skal opereres: Brysterne stikker den forkerte vej

Hun er naturligvis noget rystet over opdagelsen.

- Det ene implantat er fuldstændigt intakt, og det andet ligner en grøn geleklump. Det er helt vildt. Han (kirurgen, red.) kunne tage det som gele og bare hive op i det. Man kunne se, at der må være røget noget ud i kroppen, og jeg har fået fortalt, at det nok søger ud i mine lymfer. Det er uskadeligt, men det er selvfølgelig ikke rart at vide, at der måske sidder sådan noget i mine lymfer, siger hun.

Trods den uheldige oplevelse gik brystoperationen godt. Foto: Tariq Mikkel Khan
Trods den uheldige oplevelse gik brystoperationen godt. Foto: Tariq Mikkel Khan

Janni Ree opfordrer derfor alle, der har fået lavet bryster, til at holde grundigt øje, selv om hun understreger, at hun ikke fortæller om sin oplevelse for at kritisere dem, der lavede arbejdet for 10 år siden.

- Det var skam fine implantater, jeg fik, men det kan jo gå galt, siger hun.

Ellers gik indgrebet hos Aleris-Hamlet godt.

- Folk har været utroligt søde, og det er gået over al forventning. God behandling, enestue og masser af mennesker omkring mig. Det har virkelig været en god oplevelse, understreger hun.

Se også: Janni Ree vil afsætte ammende Amalie

Efter en enkelt overnatning i sygesengen, blev Janni Ree her til morgen hentet af husbonden Karsten Ree. Nu ligger hun i hjemmet Vedbæklund, dopet op på smertestillende og nyder at have sin mand til at varte sig op.

Hun må nemlig maksimalt løfte en liter mælk, og hun må ikke træne de næste seks uger.

- Det bliver hårdt. Jeg kan heller ikke handle ind, så jeg må have Karsten med - der kommer nok andre boller på suppen. Han er ikke vant til at handle ind, men det bliver han nødt til nu, siger Janni Ree.

Se også: Ree stjal blomster fra grav til Janni

Hun fortæller selv, at mange gik i kødet på hende på de sociale medier, efter Ekstra Bladet skrev om brystoperationen tidligere på ugen. Men det giver hun ikke meget for.

- Folk svinede mig til på Facebook, men jeg har ikke fået dem lavet i tidernes morgen for at flashe dem. Når man får børn, så ændrer ens bryster sig. Det var grunden til, at jeg fik dem lavet. De skulle sidde ordentligt, understreger hun.

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen