Janni skal opereres: Brysterne stikker den forkerte vej

Janni Ree skal under kniven og have nye implantater og et brystløft

Forside- og milliardærfruen Janni Ree skal gennemgå en brystoperation. Det skriver Realityportalen.

Overfor Ekstra Bladet uddyber den 47-årige Janni sin beslutning om at lægge sig under kniven og ikke bare få skiftet sine ti år gamle silikoneimplantater, men også få foretaget et brystløft.

- Jeg synes simpelthen, brystvorterne stikker den forkerte vej. Når de har siddet der i mange år, begynder de jo at vandre mod syd. Det kommer man jo ikke udenom - jeg er trods alt 47 år, fortæller hun.

Janni Ree fik lavet større bryster første gang, da hun var 25 år gammel. Det var saltvandsimplantater, som hun fik sat i i USA, men de måtte skiftes for ti år siden.

- Jeg lavede amerikansk football, og så var der én, der løb ind i mig, så det ene bryst eksploderede. Så jeg gik rundt og var lidt 'uligevægtig' og måtte putte en sok i bh'en, indtil jeg fik nye silikoneimplantater, siger Janni.

Se også: Janni Ree vil afsætte ammende Amalie

De 'nye' bryster skal have samme størrelse som Jannis nuværende 450 ml, hvilket svarer til en D eller en E-skål. Til gengæld kommer de altså til at sidde noget højere.

- Jeg glæder mig, men jeg er selvfølgelig også lidt nervøs. Nu har jeg rendt og passet Karsten med alle hans reparationer, men nu skal han passe mig - det er jo, det bedste, siger Ree med et grin om sin 25 år ældre milliardærmand, Karsten Ree.

Janni og Karsten har dannet par siden 2013 og blev gift to år senere. Foto: Jan Unger
Janni og Karsten har dannet par siden 2013 og blev gift to år senere. Foto: Jan Unger
 

Hvad siger han til operationen?

- Altså, han ville helst spare pengene, siger hun med endnu et grin om sin notorisk nærige husbond.

- Men det er mig selv, der betaler for dem, så han kan ikke rigtig tillade sig at sige noget. Han synes, de er fine. Sådan er mænd jo, tilføjer hun.

Få flere geniale sparetips fra Ree lige her:

Janni Ree kan for tiden følges i 'Forsidefruer', men seerne skal ikke gøre sig forhåbninger om at få operationen at se i tv.

- Nej, jeg har netop gjort det, mens vi holder pause, så jeg kan nå at restituere mig. Og jeg vil ikke filmes, så det passer fint, slår hun fast.

'Forsidefruer' bliver sendt torsdag klokken 21 på TV3.

Se også: Ree stjal blomster fra grav til Janni

Mest læste i flash!
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen