Janus Friis fik begmand af dommer

Amerikansk retssag er sat på standby

Forstå retssagen mellem Aura og Janus på under et minut. Se med her

Til trods for at han har milliarder at rutte med i de mange juridiske slag mod sin tidligere forlovede, sangerinden Aura Dione, har Skype-milliardæren Janus Friis tabt endnu et slag.

I forgårs led han nederlag ved en domstol i Los Angeles, hvor han via stråmænd har stævnet Aura for bedrageri.

Det er Auras eget firma, No Hustlers Inc., der har anlagt sagen med påstand om, at hun brugte firmaet til personlige udgifter.

Nu har domstolen besluttet at lade sagen i Californien hvile, indtil den danske domstol har vedtaget, hvem der har kontrollen over det danske moderselskab, der ejer No Hustlers Inc.

Aura kan notere sig en delsejr. (Arkivfoto: Geisler-Fotopress).
Aura kan notere sig en delsejr. (Arkivfoto: Geisler-Fotopress).
 

I Danmark har Janus Friis stævnet Aura omkring en generalforsamlingsbeslutning, der smed hendes tidligere advokat ud af det firma, som Friis ønsker pant i, da han i en anden sag har krævet 15 millioner kroner tilbage af Aura, som han mener har lånt de mange penge.

Se også: Drama mellem Aura og Skype-milliardær: Det strides de om

- Indtil videre er den blevet udsat i seks måneder. Dommeren forstod og accepterede vores påstand om, at det først skal afgøres, hvem der kontrollerer det danske selskab. At det afgør, om sagen i Californien skal fortsætte, siger den New York-baserede advokat Gregory Smith, der kører de amerikanske sager for Aura, til Ekstra Bladet.

I afgørelsen slog den amerikanske dommer fast, at sagerne har et element af chikane.

Janus Friis taler for første gang om bruddet med Aura og deres strid (Arkivfoto: Uffe Kongsted). Danske kendte - 30. apr. 2016 - kl. 10:39 Efter bitter million-strid med Aura: Nu svarer Janus Friis igen

’Domstolen har inddraget vigtigheden af at afskrække fra at indlede flere søgsmål, der er designet til at plage en knap så begunstiget modpart’, hedder det blandt andet.

Selv om Aura således vandt en delsejr, skal hun stadig betale en bøde på 32.335 kroner for ikke at møde op til en vidneafhøring.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Janus Friis, der gentagne gange via sin pr-agent har sagt, at han ikke ønsker at køre sagen i pressen.

Janus Friis tilbagekalder nu fødselsdagsagver fra ekskæresten Aura. (Arkivfoto: Uffe Kongsted). Danske kendte - 22. apr. 2016 - kl. 09:30 Nu vil Janus have Aura-gaver tilbage

Ikke desto mindre stod han for nylig frem i Berlingske, hvor han blandt andet sagde.

- Vores liv var viklet sammen i et kærlighedsforhold. På et tidspunkt opdagede jeg, at jeg i virkeligheden var blevet udnyttet. Det handler om et dobbeltliv. Der var et mønster. Det kom til et brud, og det blev besluttet at tilbagekalde lånet, sagde han og åbnede dermed op for, at sagen kan køres i medierne.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere