Jay køber luksuslejlighed til ni millioner

Musikeren har sikret sig 200 kvadratmeter i et af Københavns mest eftertragtede kvarterer

Jannik Thomsen har sikret sig et par hundrede gode, københavnske boligkvadratmeter. Foto: Stine Tidsvilde
Jannik Thomsen har sikret sig et par hundrede gode, københavnske boligkvadratmeter. Foto: Stine Tidsvilde

Jannik Brandt Thomsen - bedre kendt som Jay fra hitduoen Nik & Jay - har netop købt lejlighed på Islands Brygge i København

Dermed kan Hr. Thomsen snart pakke sine mange musikpriser ned og rykke ind i de nye rammer, der ligger nær Havnebadet Islands Brygge. Det skriver Boliga Kendte

Det har dog krævet en pengepung af en vis tyngde at kunne få lov til at skrive sin autograf på købsaftalen.

9,1 millioner kroner har Jannik nemlig betalt for den moderne lejlighed.

Han fik sågar forhandlet et mindre afslag hjem - lejligheden var nemlig udbudt til salg for 9.475.000 kroner.

Nik & Jay i Royal Arena. Foto: Stine Tidsvilde
Nik & Jay i Royal Arena. Foto: Stine Tidsvilde
 

Farvel til Værløse
Der må dog også formodes at være rigelig plads til både at gå frem og tilbage samt fra side til side.

Lejligheden er nemlig på lige knap 200 kvadratmeter, og så er der fire værelser.

Værløse-drengene satte sig solidt på hitlisterne i nullerne med hits som 'Boing!', 'Hot!' og 'Pop Pop!' - og de er stadig i gang med musikken.

I begyndelsen af året vandt duoen en Zulu-award som 'Årets livenavn' - mens Jannik for nylig har været producer på flere numre på sangerinden Marie Keys nye album.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere