Jeg er meget bange for politiet

Lukas Forchhammers anstrengte forhold til ordensmagten er ikke blevet mindre med årene

Lukas på scenen med sit band sidste år til Smukfest i Skanderborg. Foto: Per Lange
Lukas på scenen med sit band sidste år til Smukfest i Skanderborg. Foto: Per Lange

Frontmanden i bandet Lukas Graham er vokset op på Christiania og har derfor ofte oplevet politiets arbejdsmetoder, når de har forsøgt at holde styr på sagerne i Pusher Street.

I kølvandet på megahittet '7 Years' arbejder Lukas Forchhammer benhårdt for at holde musikkarrieren brandvarm. Foto: Ritzau Scanpix Kendte Bugnende pengetank og problemer med politiet: Det vidste du ikke om Lukas Forchhammer

I et opslag på Instagram kæder Graham sine egne oplevelser sammen med de aktuelle begivenheder i USA, der netop nu er i oprør, efter en 44-årige betjent i Minneapolis i Minnesota opførte sig så hårdhændet overfor en afroamerikansk borger, at manden ved navn George Floyd afgik ved døden.

På Instagram fortæller Lukas Graham til sine 629.000 følgere, at han personligt er meget bange for politiet, fordi han har set, hvad de kan finde på.

En meget ung Lukas Graham i nærkontakt med kampklædt politi på Christiania. Foto: Jan Sommer
En meget ung Lukas Graham i nærkontakt med kampklædt politi på Christiania. Foto: Jan Sommer

'Jeg er 31 år gammel, og jeg er meget bange for politiet, fordi jeg har set, hvad de kan gøre, og hvad de er villige til at gøre mod en person. Skyldig eller ej'.

Om sine barndomsoplevelser skriver han:

'Jeg voksede op med politibrutalitet, betjente i kampudstyr, der udførte ransagninger, uretmæssige arrestationer og uddelte tæsk. Tåregas minder mig om børnehaven. Jeg var 10 år, da jeg blev kropsvisiteret første gang, og min rygsæk blev tømt på jorden'.

Lukas har i et tidligere interview med amerikanske Vice Magazine afsløret, hvor heftigt det til tider har gået for sig i fristaden.

I interviewet fortalte han, at når betjentene stormede staden 'for at fucke med kvarteret', havde han og hans venner ingen problemer med at kaste molotovcocktails – altså hjemmelavede brandbomber – mod politibilerne for at skræmme dem væk.

I juni 2005 blev han anholdt for fornærmelig tiltale mod politiet, da der blev foretaget en razzia på Christiania.

Se også: I chok: Nyfødt datter blev indlagt akut