'Jeg har fundet min Jomfru'

Caroline Fleming åbner sig nu om forholdet til millionæren Carsten Friis, som hun har kendt, siden hun var 16

Caroline Fleming har fundet sin 'livsprins'. Foto: Mogens Flindt
Caroline Fleming har fundet sin 'livsprins'. Foto: Mogens Flindt

Det er ingen hemmelighed, at den tidligere baronesse Caroline Fleming har fundet kærligheden i den danske millionær Carsten Friis, der står bag skomærket Billi Bi.

Det bekræftede Caroline Fleming i januar, hvor hun lagde et sødt billede op af parret, hvor hun skrev: 'Og pludselig handlede alle kærlighedssangene om dig'

Se også: Bekræfter: Nu er hun kæreste med dansk millionær

På det tidspunkt var det dog ikke en særlig snakkesalig Caroline, der ville fortælle meget om sin store kærlighed.

Vis dette opslag på Instagram

And suddenly all the love songs were about you

Et opslag delt af Caroline Fleming (@carolineflemingofficial) den

Nu åbner hun sig dog over for Alt for damerne, hvor hun fortæller om den store kærlighed, der har ramt hende.

Faktisk har de to kendt hinanden, siden Caroline Fleming var 16 år gammel, men timingen var aldrig rigtig. I 2019 tilbragte de to dog mere tid sammen, efter de arbejdede sammen på en skokollektion, og pludselig kom kærligheden dumpende, selvom den 44-årige Caroline Fleming næsten ikke havde turdet håbe på det.

'Jeg havde altid håbet, at jeg ville finde kærligheden igen. Og jeg blev faktisk spået af en fantastisk kvinde i England, at jeg ville møde mit livs kærlighed, og at han både ville være min sjæleprins og min livsprins. Og at hans stjernetegn ville være Jomfru. Når jeg mødte en Jomfru, tænkte jeg: 'Er det dig?', og det var det ikke. Men så lige pludselig kom min Jomfru til mig', fortæller hun til Alt for damerne.

Flyttet hjem til Danmark
Caroline Fleming var fra 2001-2008 gift med Rory Fleming, med hvem hun har sønnen Alexander og datteren Josephine.

Siden dannede hun par med fodboldspilleren Nicklas Bendtner, som hun har sønnen Nicholas med.

Senest dannede Fleming par med den franske rigmand Hervé Larren.

De to gik fra hinanden i december 2018.

Efter at have boet udenlands i lang tid, er Caroline Fleming igen vendt tilbage til Danmark, hvor hun bor i Klampenborg med sine tre børn.

Se også: Caroline Fleming køber luksusvilla for svimlende beløb

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Caroline Fleming, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage.