- Jeg lider af tvangstanker

Stephanie Siguenza kæmper i dag med tvangstanker. Ifølge hende som konsekvens af en noget kaotisk opvækst 

Her er Stephanie og de øvrige medvirkende i dag. Video/redigering: Tariq Mikkel Khan, Mogens Flindt, Jonas Nielsen Thomas Marott, Per Arnesen, Camilla Hey, TV 2/Signe Skov.

19-årige Stephanie Siguenza, der er kendt fra dokumentarserien 'Årgang 0' på TV2, har ikke altid haft det lige nemt.

Seerne af programmet har siden dets spæde år kunnet følge Stephanie Siguenzas noget kaotiske opvækst, som blandt andet har budt på en lang række flytninger, en dramatisk skilsmisse mellem hendes mor og far, hendes fars fængsling og hendes mors forhold til en voldelig mand.

Og netop den meget kaotiske og omskiftelige hverdag, har sat sine spor hos Stephanie Siguenza, der i dag stadig kæmper med eftervirkningerne.

Det fortæller hun i programmet 'Årgang 0: Stephanies historie', som torsdag blev sendt på TV2.

I den forbindelse fortæller hun til tv2.dk, at en af konsekvenserne ved hendes opvækst har været, at hun i dag lider af tvangstanker.

Christian med sine forældre, Mogens og Tina Elhauge. Foto: Anders Brohus Danske kendte 'Årgang 0'-stjerne venter i spænding: - Det må gerne være tæt på

Over for Ekstra Bladet uddyber hun og forklarer, at tvangstankerne er noget, der påvirker hende hver dag.

- Alt det, jeg har oplevet, har gjort, at jeg på nogen punkter er lidt mere sårbar. Alle de her flytninger og mor og far, der går fra hinanden, og så er de sammen igen, og man ved ikke, hvad der sker. Der er rigtig meget for en lille pige at skulle håndtere, siger hun og fortsætter:

- Det er klart, at det har været svært, og det gør, at det kan være svært at håndtere visse ting. Ved de mindste ting kan jeg for eksempel begynde at hyle. Det er meget underligt, og en gang i mellem tænker jeg, at det da ikke er værd at hyle over. Men følelserne sidder ude på tøjet til tider.

Ifølge Stephanie Siguenza har den manglende stabilitet i hendes barndom gjort, at hun har søgt kontrol på andre måder, og det har ført til, at hun med egne ord i dag lider af og kæmper med tvangstanker.

Det er dette billede, Liv Martine hyldes for. Privatfoto. Danske kendte Deler hudløst ærligt billede: Nu hyldes DR-kendis

- Der har været så mange ting, som ikke har været i kontrol, og som jeg ikke har haft kontrol over. Alle de skift, der har været, har gjort, at jeg føler, at jeg skal have kontrollen, og at jeg skal sørge for, at tingene er i orden. Og det er her, at de her tvangstanker er dukket op. Det er bare noget, der er kommet efterhånden.

Anstrengt forhold til tal
Stephanie Siguenza fortæller, at tvangstankerne udmønter sig på mange forskellige måder, men at det især er tal, hun har et bestemt forhold til.

- En af de ting, der går igen, er, at det skal være lige tal det hele. Jeg sætter for eksempel aldrig lyden på fjernsynet til 33. Det skal altid være 32 eller 34. Det samme gælder på min iPad. Der kan jeg ikke se, hvad den er skruet op på, men så trykker jeg et lige antal gange, siger hun og fortsætter:

- Det har også vist sig ved, at når jeg eksempelvis var nede at blande slik, så tog jeg altid handsker på, så jeg kunne tælle de stykker, jeg tog. For der skulle også altid være et lige antal.

Stephanie Siguenza sammen med sin mor, Christina Siguenza, og søster Isabella Siguenza. Foto: TV2
Stephanie Siguenza sammen med sin mor, Christina Siguenza, og søster Isabella Siguenza. Foto: TV2

Ingen diagnose
'Årgang 0'-deltageren fortæller dog, at tvangshandlingerne aldrig er noget, hun er blevet diagnosticeret for.

- Det er ikke noget, jeg har fået en diagnose for, og det er ikke noget, jeg har talt med en læge om. Det er min hjerne, der skal finde ud af, at verden ikke bryder sammen, hvis det ikke lige er et lige tal. Jeg skal simpelthen kunne give slip på kontrollen, og det øver jeg mig i at blive bedre til.

- Det er jo blevet en vane, men jeg kan mærke, at jeg stille og roligt bliver bedre. Jeg er begyndt godt at kunne give lidt slip i takt med, at jeg øver mig.

Mohamed Daramy har ventet tålmodigt på sit danske par og på muligheden for at spille ungdomslandsholdet. Nu er passet snart i hus, og til foråret vil han få debut i rødt og hvidt. Foto: Jens Dresling FC København Jubler over beslutning: - Nu kommer han på landsholdet

Stephanie Siguenza er ikke i tvivl om, at tvangstankerne er et levn fra hendes kaotiske barndom.

- Det har været en stor del af det det der med, at der har været så mange skift og flytninger. En masse usikkerhed, nye mennesker og parforhold. Jeg tror ikke, man kan undgå, at det påvirker en meget.

I dag har Stephanie Siguenza en langt mere stabil tilværelse med sin kæreste Jeff og en fast adresse hos svigerforældrene.

- Nu er jeg kommet ind i den her kernefamilie, og det er jo det, som jeg har manglet, og det er helt klart positivt for mig, at jeg er kommet ind i det, for det har givet mig mere stabilitet og en ro. Jeg ved, hvem der er hjemme, hvornår de kommer hjem, og hvor ting er. Det har været vildt rart, og det har givet mig så meget, siger hun og fortsætter:

- Jeg har jo altid været meget usikker, men de har også været med til at lære mig, at det er okay at sige, hvad man mener. Jeg er blevet meget stærkere, og jeg kan mærke på mig selv, at jeg er et rigtig godt sted.

Du kan se 'Årgang 0: Stephanies historie' TV2 PLAY og TV2.