- Jeg siger stadig godnat til Harald

I dag tager Rudi Nielsen endelig afsked sin elskede mand. Harald Nielsen begraves klokken 14 fra Skovshoved Kirke

Rudi og Harald Nielsen har været sammen siden 1961. (Foto: Ole Lind)
Rudi og Harald Nielsen har været sammen siden 1961. (Foto: Ole Lind)

Forrige tirsdag døde fodboldlegenden Harald Nielsen efter længere tids ulige kamp mod prostatakræft.

I dag siger Rudi Nielsen et sidste farvel til den mand, som hun i over 50 år har været gift med, når den tidligere OL-sølvvinder begraves fra Skovshoved Kirke. Og det bliver svært, ved hun.

Danske kendte - 12. aug. 2015 - kl. 15:14 Her fik Guld-Harald sin elskede Rudi

- Jeg føler, at Harald er her stadig. Han er i hvert fald hos mig…inde i mig. Og det tror jeg, at han bliver ved med at være, siger Rudi Nielsen, der sad ved sin mands side, da han sov ind i deres hjem nord for København.

- Indtil nu har der har været mange ting, der skulle ordnes. Og så går dagene jo. Mine dejlige børn og min dejlige familie har hjulpet mig med de forskellige ting. Og mine venner har stillet sig til rådighed, hvis jeg skulle få brug for dem, siger Rudi Nielsen til Ekstra Bladet.

Harald Nielsen vendte sidste år tilbage til Bologna på 50-året for klubbens mesterskab og Haralds topscorer-titel i Italien. (Video: Bologna)

Amputeret
- Men jeg ved jo godt, at der nok kommer en svær tid her bagefter. En tomhed. Jeg har ikke stået i sådan en situation før, så jeg må vente og se, hvordan det kommer til at gå. Men i Haralds ånd skal det gå! Livet er en gave, og det skal man have noget godt ud af, siger hun

Harald Nielsen tabte tirsdag aften kampen mod kræften. Hans kone gennem årtier Rudi Nielsen var ved hans side til det sidste.  (Foto: Niels Hougaard) Danske kendte - 13. aug. 2015 - kl. 16:49 Guld-Harald var for syg til kemo

Rudi og Harald Nielsen mødtes i 1961 under indspilningeren af Lille Per-filmen 'Far til fire med fuld musik', hvor hun som bekendt spillede rollen som Mie.

De blev gift i 1963 - tre år efter at Harald Nielsen vandt OL-sølv med det danske fodboldlandshold. Siden har stjerneparret været uadskillelige og deres kærlighed til hinanden var så stor, at de i forbindelse med deres guldbryllup i 2013 blev kirkeligt viet i sammen kirke, der i dag skiller dem definitivt ad.

Der var en gang.... Harald og Rudi Nielsen mødtes i starten af 60'erne har været sammen lige siden. (Foto: Bent Rej)
Der var en gang.... Harald og Rudi Nielsen mødtes i starten af 60'erne har været sammen lige siden. (Foto: Bent Rej)
 

- Savnet bliver stort. Jeg kommer nok til at føle mig noget amputeret, vil jeg tro. Men vi var så meget for hinanden, at jeg føler, at han stadig er der, gentager Rudi Nielsen.

- Jeg siger stadig god morgen og godnat til ham. Og det vil jeg blive ved med, siger enken, der sammen med sine børn har planlagt begravelsen efter Harald Nielsens ønsker.

Se også: Sådan skal Guld-Harald herfra

- Harald har selv ønsket den kirke og præst, og derfor bliver begravelsen på den måde. Vi har jo været vant til at planlægge i vores familie, men også til at se på tingene som en fodboldkamp, hvor man tager det efterhånden som det kommer. Men lige præcis i forbindelse med begravelsen ved vi jo lige nøjagtig, hvad der skal ske, men det bliver selvfølgelig en meget bevæget dag, siger Rudi Nielsen.

Harald Nielsen blev 73 år.

Følg begravelsen af fodboldlegenden live her på ekstrabladet.dk fra klokken 13.