- Jeg var et røvhul

Søren Nygaard lægger sig fladt ned, da snakken falder på den måde, han behandlede Kristine Brodersen i 'Ex on the Beach'. Se interviewet i videoen

Søren Nygaard indrømmer, at han var et røvhul i villaen. Hør ham forklare i videoen. Redigering: Henrik Houlberg

Der var drama for alle pengene i denne uges 'Ex on the Beach', da Søren Nygaard, som var kommet ind i programmet for at vinde sin ex, Kristine Brodersen, tilbage, pludselig vendte på en tallerken og droppede hende.

- Jeg kom herind for at vinde hende tilbage, og jeg synes faktisk, det er lidt douchebag-agtigt, men jeg har overhovedet ikke lyst lige nu, siger han til Sidsel Borg få dage senere.

Se også: Dumpet på landsdækkende tv

Han fik også talt med flere andre i villaen om sine planer, før han mange timer senere endelig tog sig mod til og gjorde det forbi med hovedpersonen.

Da Søren Nygaard fredag besøgte Ekstra Bladets tv-studie erkendte han, at han fortryder den måde, han behandlede Kristine på.

- Jeg har hele tiden sagt, at det var mig, der var røvhullet i denne her situation, konstaterer han og indrømmer, at det ikke var god stil at snakke med de andre i villaen, før han tog fat i Kristine.

- Den er måske ikke så god. Det er lidt folkeskoleagtigt gjort af mig. Jeg skulle bare have taget den med hende med det samme, det ville være det mest modne at gøre, siger han.

Se også: Realitybabe i vild brandert: - Jeg husker ikke så meget

- Så det fortryder du?

- Ja, jeg fortryder, at jeg ikke snakkede med hende om det noget før, siger han og lægger sig fladt ned.

Se interviewet med Søren Nygaard i videoen over artiklen hvor han også fortæller om de mange ting, man ikke så på tv, og som gjorde, at han mistede interessen.

Søren Nygaard mistede hurtigt interessen igen. Foto: Dplay
Søren Nygaard mistede hurtigt interessen igen. Foto: Dplay

'Ex on the Beach' vises søndag til tirsdag på Kanal 4 og på streamingtjenesten Dplay.