Jens Okking er død

Skuespilleren sov ifølge sin familie stille ind søndag morgen. Bisættelsen finder sted fredag

Søndag morgen klokken 06.05 trak skuespilleren Jens Okking vejret for sidste gang.

Han sov stille ind, omgivet af sin nærmeste familie, oplyser hans søn Niels til Ritzau. Jens Okking blev 78 år

- Vores dejlige far fik en fredfyldt afslutning på et fantastisk liv, og nu er han med egne ord rejst i forvejen, skriver familien i en udtalelse.

Jens Okking fik fire døtre og to sønner med fem kvinder. Han har været gift med tre af dem.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Niels Okking, som ikke ønsker at sige yderligere på nuværende tidspunkt.

Her ses Jens Okking sammen med sønnen Niels. Foto: All Over Press/Martin Høien
Her ses Jens Okking sammen med sønnen Niels. Foto: All Over Press/Martin Høien
 

Jens Okking vil efter eget ønske blive bisat fra Marmorkirken fredag den 26. januar klokken 13.

Skuespilleren er kendt for en lang række roller i dansk film. Han vandt en Bodil for sin bedste birolle i 'Nitten røde roser', ligesom han har fået en statuette for bedste hovedrolle i 'Strømer' og 'At klappe med een hånd'.

Jens Okking i titelrollen som Strømer. Foto: PR
Jens Okking i titelrollen som Strømer. Foto: PR

Se også: Depressions-ramt Jens Okking fylder 75

Jens Okking trak sig bort fra offentligheden for mere end ti år siden, og har boet på plejehjem de seneste år.

I forbindelse med hans 75 års fødselsdag talte Ekstra Bladet med hans søn Niels, der fortalte, at han havde problemer med synet og led af kronisk depression.

’At klappe med en hånd’ er en komedie fra 2001, hvor Jens Okking spillede rigmanden, der pludselig fik en voksen datter, han ikke kendte. Her sammen med Jesper Christensen. Foto: JP Kendte Jens Okking fylder 75: På plejehjem med kronisk depression

Det skete, efter han blev valgt til EU-Parlamentet for JuniBevægelsen, hvor han, ifølge sønnen, fik et mentalt knæk, fordi han følte, at han ikke slog til – hverken menneskeligt eller politisk.

Her ses Jens Okking som nyvalgt medlem af EU-Parlamentet. (Foto: Erik Luntang/Scanpix 2018)
Her ses Jens Okking som nyvalgt medlem af EU-Parlamentet. (Foto: Erik Luntang/Scanpix 2018)
 

Han blev sygemeldt med stress og depression og rejste hjem for at restituere sig i familiens skød. Her fik han en blodprop.

– Den tog en stor del af den gamles syn, og hvis du spørger ham, vil han sige, at han hellere ville have mistet noget af stemmen frem for noget af synet. Jens har hele sit liv været storforbruger af litteratur. Han har elsket bøger altid, men i dag kan han ikke læse – i stedet hører han mange lydbøger, sagde hans søn Niels til Ekstra Bladet i 2014, hvor han også sagde, at faren bestemt ikke var affældig.

- Men han lider stadig af den kroniske depression, der blev forstærket af blodproppen. Og når det kombineres med hans svage syn, så er der dage, hvor han trækker sig ind i sig selv. Heldigvis er der alle de andre dage, hvor han elsker at få besøg, og hvor han stadig følger med i Champions League, fortalte sønnen dengang.

Hvilken rolle var Jens Okkings bedste på tv eller film?

Se resultat

Hvilken rolle var Jens Okkings bedste på tv eller film?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Interaktivt element

Her svarer Jens Okking på spørgsmål fra Ekstra Bladets læsere. Foto: Jan Grarup/Polfoto
Her svarer Jens Okking på spørgsmål fra Ekstra Bladets læsere. Foto: Jan Grarup/Polfoto

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen