Jes Dorph: - Der er mere mellem himmel og jord

Der er særligt én ting, der er vigtigt for tv-værten i julen

Jes Dorph bruger i øjeblikket tiden på at forberede sig til årets nytårsshow på TV2, hvor han er vært for fjerde år i træk. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Jes Dorph bruger i øjeblikket tiden på at forberede sig til årets nytårsshow på TV2, hvor han er vært for fjerde år i træk. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Det er efterhånden de færreste, der ikke har en juletradition eller to, som de nyder at holde fast i, når kalenderen skriver december.

Dette gælder også den folkekære Go' Aften Live-vært Jes Dorph, som ikke er lang tid om at svare, da han bliver spurgt til sine traditioner.

- Jeg går i kirke juleaften. Mens de fleste andre ser Disneys Juleshow, så går jeg i kirke. Det er ikke, fordi jeg er den store kirkegænger, men lige præcis den dag og aften, er der en speciel aura om det at gå i kirke. Da jeg er en smule troende, så er det rigtig vigtigt for mig at gøre det den aften, lyder det fra tv-værten, der beskriver sig som en syver i skalaen fra et til ti i forhold til at være troende.

Se også: Tidligere tv-vært får nyt job

- Jeg tror på, at der der er mere mellem himmel og jord. I en lang periode troede jeg ikke, at jeg var troende, men så fandt jeg ud af, da der skete en masse ting i mit liv, at det var jeg. Det var for fem år siden, fortsætter Jes Dorph og henviser til perioden i sit liv, hvor han kæmpede med depression og alkoholproblember.

- Så tænkte jeg mig om en gang til og fandt ud af, at tingene ikke altid er så enkle. Så nu tror jeg på, at der er en højere magt og nogen, der hjælper mig. Jeg har det inde i mit hoved, fortsætter han og afslutter:

- I år skal vi være i byen, så vi skal i Marmorkirken. Jeg skal tilbringe julen med min familie og min kærestes familie.

Se også: Jes Dorph overrasket over respons