Jes Dorph hylder Karen Thisted: Enormt sjov og sindssygt dygtig

Jes Dorph-Petersen har masser af gode minder om Karen Thisted, der mandag morgen gik bort

Karen Thisted blev 73 år. Redigering: Kristian Hansen

Mandag morgen døde Karen Thisted i sit hjem i København.

Hun blev 73 år gammel.

Det bekræftede hendes datter, Marlene Thisted, tidligere mandag over for Ekstra Bladet.

Nyheden kom som et chok for de fleste - også for Jes Dorph-Petersen, som lærte Karen Thisted at kende, da hun i 1993 blev hans chef på TV2 Nyhederne.

- Det kom jo som et lyn fra en klar himmel, siger han og fortæller om hans første reaktion til nyheden:

- Lige da jeg så, at hun var død, tænkte jeg det samme, som alle andre nok har tænkt; at det var for tidligt. Hun blev kun 73. Og det er bare trist, slår han fast.

Karen Thisted blev 73 år. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 16. mar. 2020 - kl. 14:04 Karen Thisted er død

Jes Dorph-Petersen lærte Karen Thisted at kende i 1993. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Jes Dorph-Petersen lærte Karen Thisted at kende i 1993. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
 

Jes Dorph-Petersen understreger, at han ikke har været tætte venner med Karen Thisted i de senere år.

- Karen og jeg har jo ikke haft et så tæt forhold, at vi rendte hinanden på dørene, men vi har været kolleger og venner i mange år - især dengang vi var sammen på TV2. Siden har vi da også holdt kontakt til hinanden. Det er ikke så længe siden, jeg mødte hende inde i byen, siger han.

Det sidste møde foregik på Café Dan Turèll, hvor de to tilfældigt løb ind i hinanden.

- Jeg skulle tisse, og så gik jeg derind, fordi jeg lige ville købe en espresso på samme tid. Så sad hun der med Suzanne Bjerrehuus, og det endte med, at vi sad og snakkede i en halv time og fik gennemgået en masse fra gamle dage.

Karen Thisted blev 73 år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Karen Thisted blev 73 år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Bjerrehuus er knust over tabet af sin gode veninde Karen Thisted. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 16. mar. 2020 - kl. 17:29 Syg Bjerrehuus i stor sorg: - Det gør ondt at miste hende

'Enormt sjov og sindssygt dygtig'
Jes Dorph-Petersen har en masse gode minder om Karen Thisted.

- Jeg vil huske Karen som en enormt stor profil og meget farverig. Hun var enormt sjov, fulde af ideer og sindssygt dygtig. Hun var en enormt dygtig journalist til det kulørte stof, som hun lavede på 'Eleva2ren', men hun var også et meget klogt menneske, der havde en stor retfærdighedsfølelse over for journalistikken, siger han og fortsætter:

Jes Dorph og Karen Thisted mødte hinanden, da hun blev redaktionschef på TV 2 Nyhederne, hvor Jes Dorph var ansat sammen med blandt andre Niels Brinch og Jens Gaardbo.

Her passede hun perfekt ind socialt, mens hun professionelt var med til at skabe en anderledes hverdag.

- Karen blev meget hurtig en del af det liv og den pionerånd, som vi kaldte det dengang. Det var som at få en hvirvelvind ind i butikken, for hun kom med en anden baggrund. Vi var lidt mere nyhedsjournalistisk orienteret, og så kom hun med en baggrund på 'Eleva2ren', der var hendes mesterstykke. Folk underkender ofte, hvor stor en betydning hun havde for det program.

- Med de fleste chefer kan man godt regne ud, hvad de kommer med. Men det kunne man ikke med hende. Hun havde evnen til at se vores fag meget bredere end mange andre, så hun var en lykkepose af ideer. Det er helt vildt positivt ment, for hun kunne se en historie i ting, som vi ikke kunne, fortæller Jes Dorph-Petersen.

Max von Sydow til filmfestival i San Sebastian i 2006. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 9. mar. 2020 - kl. 13:12 Max von Sydow er død

Han fortæller, at man aldrig var i tvivl, når hun var i nærheden.

- Hun var enormt larmende, og hun underspillede ikke sin egen tilstedeværelse i et lokale. Når man trådte ind i et lokale, hvor hun var, gav hun altid udtryk for, at hun var gladere end nogensinde for at se en. Hun var meget hjertelig og enormt morsom.

- Hun er en af de sjoveste chefer, jeg har haft, slår han fast.

Karen Thisted blev i 1993 redaktionschef for TV2 Nyhederne, hvor blandt andre Jens Gaardbo var ansat. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix
Karen Thisted blev i 1993 redaktionschef for TV2 Nyhederne, hvor blandt andre Jens Gaardbo var ansat. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix
 

Også TV2-vært Jens Gaardbo har arbejdet sammen med Karen Thisted i sine år på TV2.

Han husker tilbage på hende med et smil.

- Jeg arbejdede sammen med Karen. Især i de turbulente dage, da TV2 stadig var ny, siger han og fortsætter:

- Jeg vil altid huske hende for en særlig kombination af det intuitive, opfindsomme og tænksomme. Og hun var sjov. Hun var godt selskab, og hun magtede mange genrer i vores fag, siger han.

Se også: Lukas Graham i sorg