Jes Dorph langer ud efter debattør: Undskyld, Sørine

Studieværten har delt et billede i korte bukser efter debat om værters tøjvalg

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Jes Dorph Petersen har lagt et billede på Facebook og Instagram iført shorts, hvor han skriver: 'Undskyld Sørine'.

Se opslaget nedenunder:

UNDSKYLD SØRINE

Et opslag delt af Jes Dorph-Petersen (@jes_dorph) den

Billedet er en henvisning til et indlæg, som sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen har skrevet i Kristeligt Dagblad, hvor hun raser over, at 'Go' aften Danmark'-værten Felix Smith optræder på skærmen iført shorts.

'Jeg troede, at det var løgn, da vært Felix Smith i sidste uge trådte ind i studiet i TV 2-programmet ”Go' aften Danmark” i nogenlunde samme mundering, som han sikkert ville tage på stranden i. Det virkede ikke jovialt og afslappet. Det virkede useriøst, fordi manden på skærmen signalerede, at han ikke for alvor havde gjort sig umage for vores skyld. Og når han ikke har gjort det med sin påklædning, er der vel heller ingen særlig grund til at tro, at han har gjort det med indholdet', skriver Sørine Gotfredsen i kommentaren.

Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

  Se også: Casper C. lægger sig fladt ned: Timingen er uheldig

59-årige Jes Dorph kan ikke se problemet i, at Felix har shorts på under programmet, og værten har selv tonet frem på skærmen i et sommer-outfit.

- Jeg betragter hele denne her diskussion som i småtingsafdelingen. Det sjove af det hele er, at jeg før Felix havde shorts på, da der var allervarmest, lyder det fra Jes Dorph Petersen, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen.

Selvom Jes ikke er enig med Sørine Gotfredsen, så mener han, at sognepræsten har ret til at mene, hvad hun har lyst til. Og værten kan måske godt se, at præsten har fat i noget.

- Sørine har da en pointe i, at studieværter skal være opmærksomme på, hvad de har på af tøj, men i den periode, hvor Felix havde shorts på, der var det mere opsigtsvækkende ikke at have shorts på, fordi det var varmt.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

Forskel på værter
Jes Dorph har selv været vært på 'Nyhederne' på TV2, hvor han altid stod skarpt i mørkt jakkesæt og slips.

Ifølge Jes Dorph, så er det ikke kun formatet, der bestemmer tøjvalg. Det kommer også an på, hvilken type man er.

- Der er forskel på, hvad Felix kan have på, og jeg kan have på. Jeg er en mand på 59, og jeg ville ikke kunne have det samme tøj på. Felix har pæne ben, og alt er godt. Det er jo et par pæne shorts. Han sidder jo ikke i badebukser.

Da 'Go' aften Danmark'-værten i en kort årrække var vært på Champions League på TV3, kunne den tidligere fodboldspiller Brian Laudrup være lidt mere udfordrende klædt end Jes Dorph selv kunne tillade sig.

- Brian Laudrup kunne godt sidde med tre knapper åben i skjorten. Det kunne jeg ikke, men det ville ikke være mig. Det er meget individuelt, hvad der klæder en .

Selvom Jes Dorph ikke ser noget problem i, at værter på 'Go aften Danmark' har en 'casual' tøjstil, så kommer man i aften til at se den populære vært i sit stiveste puds

- I aften, hvor vi skal lave en special-udsendelse om 'Vild med dans', der tager jeg smoking på. Det er fordi, jeg skal lege Claus Elming. Så i aften klæder jeg mig pænt på til ære for Sørine Gotfredsen , lyder det grinene fra Jes Dorph.

Du kan se Jes Dorph i smoking klokken 17.25 på TV2.

Se også: Raser over populær TV2-vært: Det er useriøst

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere