Jesper Asholt: Skuespillere kommer meget til skade på jobbet

Asholt er aktuel i den 5-stjernede musical, 'Billy Eliot', og han tænker meget på især børneskuespillernes sikkerhed

Jesper Asholt er lykkelig for at medvirke i 'Billy Eliot', men han er også årvågen over for de mange børneskuespillere, som kan komme galt af sted. Foto: Jan Sommer
Jesper Asholt er lykkelig for at medvirke i 'Billy Eliot', men han er også årvågen over for de mange børneskuespillere, som kan komme galt af sted. Foto: Jan Sommer

Når Jesper Asholt går på scenen i Det Ny Teaters opsætning af succes-musicalen ’Billy Elliot’, er han en gæv, gammeldags engelsk kulminetype, der træner drengene i boksning og i øvrigt stikker dem et par på hovedet, når det findes passende. 

Se også: Anmeldelse: 'Billy Elliot' er flot og medrivende

Virkelighedens Asholt er både meget langt fra og lidt identisk med sin karakter, George. Identisk fordi George virkelig kan lide ’sine’ børn og passer på dem, som han bedst kan. Og langt fra - fordi Asholt er et socialt, humanistisk menneske, der afskyr vold og går meget op i sikkerhed - også på jobbet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jesper Asholt sammen med Billy og Michael på scenen i 'Billy Eliot'. Foto: Miklos Szabo
Jesper Asholt sammen med Billy og Michael på scenen i 'Billy Eliot'. Foto: Miklos Szabo
 

- Det skønne ved rollen i ’Billy Eliot’ er samarbejdet med de mange seje børn. Jeg er på scenen med syv hver aften, og vi har tre hold. Det vil sige 21, men i alt rummer hele forestillingen 38 børn. Qua mit faglige arbejde i Skuespillerforbundet og qua min forfærdelige oplevelse under ’Far til fire’-indspilningerne på Mandø, hvor Bodil Jørgensen blev livsfarligt kvæstet, holder jeg derfor meget øje med, at alt er på sin rette plads, for der skal så lidt til, før noget går galt på en arbejdsplads som vores, og følgerne kan blive fatale, siger Jesper Asholt. 

Hver 3. skuespiller skades på job
I ASA-film’s ’Far til fires vilde ferie’, som endnu ikke har haft premiere, blev Bodil Jørgensen mast under skovlen på traktor, som blev kørt af en skuespillerkollega, fordi der ikke var en stuntman på settet.

Holdet bag den kommende 'Far til fire'-film er samlet for at komme sig over det chok, de fik i morges, da Bodil Jørgensen kom alvorligt til skade. (Foto: PR/Hasse Ferrold) Danske kendte - 18. jun. 2014 - kl. 14:41 Chokeret filmhold trækker sig tilbage efter ulykke

- Det var en forfærdelig ulykke, som jeg ikke så selv, fordi jeg var placeret på den anden side af den bakke, traktoren gled ned ad. Men selv om jeg ikke direkte så ulykken ske, er det noget, jeg aldrig vil glemme. Jeg tror ikke, at nogen af dem på filmsettet den dag nogen sinde igen sætter sig op på en traktor. Og for kollegaen, der kørte, var det ekstra forfærdeligt, fordi han naturligvis kom til at føle, at det var hans skyld. Derfor slutter jeg fuldt og helt op om det arbejde, som Bodils mand, Morten Søborg, er med i for at sikre, at der stilles præcise krav til sikkerhed på skuespillernes arbejdspladser, siger Asholt. 

Se også: Far til fire på vild ferie ved Vadehavet

Han refererer også til den rapport om sikkerhed og mangel på samme, som skuespillerforbundet sendte ud i december. Der bl.a. fortæller om ca. hver tredje skuespiller, at de er kommet til skade på deres arbejde inden for de seneste fem år. 

Har grimme ar
- Jeg er i bund og grund en fredelig mand, medmindre jeg præsenteres for uretfærdigheder. Og det er uretfærdigt, når folk f.eks. kan presses til at gøre farlige ting, fordi de er bange for at miste jobbet, siger han.

Jesper Asholt har selv har været ude for lidt af hvert på arbejde. F.eks. har han nogle grimme ar på hoften og skinnebenet efter et fald igennem et hul i gulvet. 

Se også: Asholt fik fødselsdagssang på scenen

- Blodet løb ned ad mig. Sådan var det. Og jeg har da været vidne til masser af små og større uheld igennem tiden, men mange af dem bliver jo aldrig indberettet, og det er en stor fejl. Hvis alt skulle gå rigtigt til efter lovens bogstav, skulle vi gå med hjelm på teatret. Så farlig en arbejdsplads er det. Vi befinder os i Faregruppe 5, men der er givet dispensation, for man kan jo ikke spille forestillinger med en arbejdshjelm på hovedet, griner han. 

Gammeldags mand
Den 54-årige lægesøn fra Bjerringbro betegner sig selv som en gammeldags mand. Han er fortsat gift med Nanna Lund, som han mødte i 94 til en kollegas flytning, og som han har to børn med. Han elsker sit fag trods forældrenes modstand.

- En akademisk uddannelse eller sundhedsvæsnet, som min øvrige familie arbejder med, var ikke noget for mig, så selv om der var indkaldt til krisemøder i Bjerringbro, satsede jeg benhårdt på skuespillet, og det lykkedes - selv om jeg først debuterede rigtigt som 31-årig. 

Se også: Four Jacks genopstår

Siden er både Robert og Bodil flyttet ind på hylden derhjemme, og sjovt nok er det for roller som retarderet eller i hvert fald skæv eksistens - den type roller har der været en del af f.eks. ’Mifunes sidste sang’ og ’Kunsten at græde i kor’.

Men lige nu står der ’Billy Eliot The Musical’ med Elton Johns musik, og den havde premiere torsdag aften, og anmelderne står i kø med roserne. Ekstra Bladet giver musicalen fem stjerner.