Jessica Sky: Derfor stoppede jeg

I dag smider den tidligere stripper kun tøjet for husbonden Mads, som hun har fået lille Rita med

Jessica Sky var måske en af landets mest kendte strippere. I dag driver hun succesfuldt stripperbureauet Sky Event. Hun har tidligere også været Side 9-pige i Ekstra Bladet. Se hende folde sig ud her

I 2014 pakkede Jessica Sky hårlakken, latextøjet og boomblasteren væk.

Danmarks måske mest kendte stripper var gravid med sin førstefødte - den i dag fireårige Henry - og ville ikke forene de to verdener.

- Jeg syntes, at det ville være forkert at fortsætte, siger hun.

I dag er Jessica Sky atter på barsel. Denne gang med datteren Rita, som hun bragte til verden i sidste uge.

Selvom hun ikke længere smider tøjet for andre end husbonden Mads, beskæftiger hun sig stadig med den eksotiske danseart.

Hun driver bureauet Sky Event, der arrangerer kulørte fester og udlejer hotte strippere.

Stripperen kommer
Striptease har været en del af Jessica Skys tilværelse, siden hun som nysgerrig 15-årig fik et glimt af et afsnit af ’Stripperkongens piger’.

Da hun så senere så en stripper blive festens akutte højdepunkt med egne øjne, var hun solgt.

Jessica Sky fik silikonebryster impulsivt på en ferie i Thailand. Der er, som når fyre får nye fælge, ræsonnerede hun. Foto: Ekstra Bladet
Jessica Sky fik silikonebryster impulsivt på en ferie i Thailand. Der er, som når fyre får nye fælge, ræsonnerede hun. Foto: Ekstra Bladet

- Hele festen begyndte at summe - ’stripperen kommer, stripperen kommer’ - og allerede der tænkte jeg, at det ville jeg også opleve, siger hun.

Værre end tandlægen
Det første job var alligevel en rystende nervøs affære for den dengang 18-årige Sky, der omtrent havde fortrudt.

- Jeg følte næsten, at jeg hellere ville have trukket tænder ud.

- Men midtvejs i showet fandt jeg ud af, at det var ret sjovt, og nervøsiteten gik hurtig væk, i takt med at jeg fik positiv respons, fortæller hun.

Jessica Sky har ad flere omgange været Side 9-pige på Ekstra Bladet. Her bliver hun instrueret af en anden tidligere Side 9-pige Kira Eggers. Foto: Ekstra Bladet
Jessica Sky har ad flere omgange været Side 9-pige på Ekstra Bladet. Her bliver hun instrueret af en anden tidligere Side 9-pige Kira Eggers. Foto: Ekstra Bladet

Efter en håndfuld jobs blev det hujende publikums respons vanedannende.

- Det er en opmærksomhed, man bliver afhængig af.

- Nogle gange kunne man komme til en fest, der var stille og rolig, og så kunne man forlade den med folk hængende ude af vinduerne - skrigende, fortæller hun.

Livslektioner
I dag er Jessica Sky fast besluttet på ikke at vende tilbage til sit gamle job, selvom hun stadig kan savne kostumerne, musikken og energien.

- Jeg er stolt over, at jeg strippede, og jeg føler slet ikke, at det er noget, der kan gå ud over mine børn.

- Tvært i mod vil jeg lære mine børn, at man skal gøre det, man brænder for, og man skal man være stolt af det, siger hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere