Jim Lyngvild fik særligt brev: Åbnede det med bævende hjerte

Modemanden Jim Lyngvild har fået et brev fra selveste dronning Margrethe

Jim Lyngvild er meget hemmelighedsfuld, hvad angår et brev, han har fået fra Dronning Margrethe. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Jim Lyngvild er meget hemmelighedsfuld, hvad angår et brev, han har fået fra Dronning Margrethe. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Jim Lyngvild har fået et ret særligt brev i postkassen i dag.

Selveste dronning Margrethe har svunget pennen og skrevet til den 40-årige designer og forfatter.

- Jeg har fået brev fra majestæten flere gange, og jeg åbner dem altid med bævende hjerte. For sådan en royalist og bøssekarl som mig er det jo som nytårsaften, fortæller han til Ekstra Bladet.

Se også: Jim Lyngvild i dyb sorg: - Jeg føler mig som den værste bøddel

Med et kækt smil og et blink i øjet delte han nyheden på sin Instagram-profil.

'Jeg har fået brev fra dronningen i dag - niks, jeg siger ikke hvad majestæten siger til mig,' skriver Jim Lyngvild.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Flere i kommentarsporet siger tillykke, og at det da var på tide, han blev slået til ridder. Dog er der ikke tale om noget ridderkors, røber han til Ekstra Bladet.

- Det har noget at gøre med min nye bog om konger og dronninger, hvor majestæten selv er med, siger han.

Kopi-Margrethe
Jim Lyngvild udkommer til efteråret med et opslagsværk om Danmarks konger og dronningers liv.

I bogen vil der være et billede, der skal forestille en ung dronning Margrethe

- Det er af en, der ligner dronningen, men det er ikke dronningen. Så når du ser det, kan du ikke se, at det er en kopi-Margrethe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kopi-Margrethe ligner hendes majestæt til en forveksling. Privatfoto
Kopi-Margrethe ligner hendes majestæt til en forveksling. Privatfoto

Dronningen har på forhånd set nogle af de billeder, der bliver trykt i bogen.

- Jeg tror, hun blev glad. Indholdet i brevet vil jeg ikke gå nærmere. Men jeg kan sige, at det ikke har rykket mig længere væk fra et ridderkors, lyder det afsluttende af Jim Lyngvild.

Bogen 'Jim Lyngvilds konger og dronninger' bliver udgivet 1. oktober.

Jim Lyngvild har designet en tekop Danske kendte - 25. mar. 2019 - kl. 20:30 Efter mediestormen: Gør grin med Ghitagate

Jim Lyngvild har bygget sin egen vikingborg ved Korinth i Faaborg Midtfyns kommune. Foto: Tim Kildeborg Jensen Danske kendte - 20. jan. 2019 - kl. 10:46 Dansk designer donerede 62 millioner væk

Skærm

Mest læste i flash!