Jimmy Jørgensen vraget af TV2

Ifølge Jimmy Jørgensen ville TV2 ikke give ham lov til at danse med en mand

Jimmy Jørgensen måtte ikke få lov til at danse med en mand i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
Jimmy Jørgensen måtte ikke få lov til at danse med en mand i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt

Gennem årene med ' Vild med Dans' har TV2 flere gange forsøgt at få sangeren og skuespilleren Jimmy Jørgensen med i programmet.

Hver gang er det blevet med svaret 'tak, men nej tak'.

Indtil årets deltagere skulle findes, og Jimmy Jørgensen igen blev ringet op af produktionsselskabet Mastiff og spurgt, om man kunne regne med ham denne gang.

Jo, det kunne man da.

Men den skaldede entertainer havde én betingelse for at være med.

Han ville danse med en mand.

- Jeg skulle ud og lave en reklame med Silas Holst til en musical, der kommer op næste år, og da tænkte jeg, at hvis jeg nogensinde skulle være med i ' Vild med Dans', så skulle jeg danse med ham.

For han vinder jo hver gang, han er med, siger Jimmy Jørgensen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jimmy Jørgensen måtte ikke få lov til at danse med en mand i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
Jimmy Jørgensen måtte ikke få lov til at danse med en mand i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt

Se også: Efter få måneder sammen: Dansk kendispar er blevet gift

Der blev stille i røret
- Det var bare noget, jeg havde tænkt for sjov, men da de så ringede og spurgte igen, så svarede jeg, at det ville jeg gerne, men så ville jeg danse med en mand.

- Der blev helt stille i den anden ende af røret. Mastiff spurgte, om der ikke var en anden måde, jeg kunne være med på, men det skulle være med en mand.

- Så ringede de et stykke tid efter og sagde, at det faktisk lød som en god ide.

- Jeg var også til et møde med produktionsfolkene. De var lidt bekymret for, om det var fordi, jeg var til mænd.

- Men det er det jo ikke. Jeg mente, det ville være sjovere, ryste lidt op i programmet på den måde.

- De spurgte så, hvem der så skulle danse dame sammen med mig, men det måtte vi jo finde ud af, hvem der var bedst til, svarede jeg.

Se også: Tv-ekspert revser stor DR-satsning: Begik én KÆMPE fejl

Tændt på ideen
- Som sagt var det noget, jeg tænkte for sjov, men efterhånden begyndte jeg at nævne det for mine venner, og jeg kunne mærke, at de syntes, at det var en skidegod ide. At det måske kunne ændre nogle tanker omkring hele konceptet.

Han blev mere og mere klar på idéen, jo mere han tænkte over det. Der var bare et problem.

- Jeg blev faktisk mere og mere tændt på ideen, jo mere vi snakkede om det - Men så kom den ikke længere, fordi TV2 sagde nej. De turde ikke rokke ved den vedtagne formel for programmet.

- Men du ville gerne danse med Silas Holst?

- Nej, det var ikke så vigtigt.

- Bare en eller anden mand. Skulle det være helt perfekt, skulle det være to mænd, som ikke var homoseksuelle, der dansede sammen.

- Men det var seriøst fra din side? Havde de sagt ja, havde du stillet op?

- 100 procent. Jeg var kommet så langt i det, at der ikke var nogen vej tilbage. Jeg havde da tænkt mig at danse røven ud af bukserne, hvis det var kommet dertil. Jeg synes, det kunne være sjovt at blive bedømt ud fra de præmisser, selvom det også kunne tænkes, at vi var røget ud allerede efter første omgang.

- Måske kan det tiden at lukke op for sådan en konstellation?

- Måske. Men TV2 mente alligevel ikke, at tiden var moden til det. Og så er der jo også to kvindelige værter i år. Det var det højeste, de kunne strække sig til denne gang.

Danske kendte - 30. aug. 2018 - kl. 19:51 Fandt kærligheden i TV2-program: Nu tager kendispar STORT skridt

Stadig velkommen
På TV2 siger redaktør for programmet, Thomas Strøbech, at det blev et nej til Jimmy Jørgensens forslag, fordi de havde svært ved at se begrundelsen for, at han kun ville danse med en mand.

- Vi havde svært ved at tro, at han mente det seriøst. Derfor blev det et nej fra vores side. Men Jimmy er altid velkommen til at deltage, hvis han vil danse med en kvindelig partner, siger redaktøren.

Den nye sæson af 'Vild med dans' har premiere 7. september på TV2.