Joan Ørting millionær på sex: Så meget tjener hun

Den 58-årige sexologs firma har overskud efter flere dårlige år med underskud

Joan Ørting er jublende glad over, at hendes selskabers økonomi er i fremgang. Foto: All Over Press Denmark/Dan Mariegaard
Joan Ørting er jublende glad over, at hendes selskabers økonomi er i fremgang. Foto: All Over Press Denmark/Dan Mariegaard

Joan Ørting vender skuden.

Hun har i en årrække døjet med underskud, men de røde tal er sorte for nu, efter den 58-årige sexolog har et overskud på 1.094.777 kroner efter skat i sit holdingselskab.

Det fremgår af hendes holdingselskabs 2017-regnskab, der netop er offentliggjort.

Se også: Joan Ørting i behandling: Har gjort sex mindre smertefuldt

Overskuddet glæder selvsagt Joan Ørting.

- Det er virkelig dejligt.

- Det går jo godt i driftsselskaberne. Man kan sige det på den måde, at der er overskud, og egenkapitalen er positiv i sex-uddannelsen, siger Joan Ørting.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Joan Ørtings holdingselskaber ejer to datterselskaber: Joan Ørting ApS, der driver hendes sexolog- og parterapeut-uddannelser, og Villa Wilder ApS, der står bag hendes erhvervsejendom, hvor der udlejes kursuslokaler.

Flere års underskud og gæld i de to datterselskaber har sat spor i holdingselskabets egenkapital, der i det seneste regnskab er minus 918.408 kroner.

Kendte Joan Ørting: Færdig med elskere og utroskab

Hun lader overskuddet stå for at styrke sit foretagendes økonomi.

- Jeg får nok i løn. Vi får alle sammen nok. Det handler om at passe på virksomheden, og den bliver bare sundere og sundere for hvert år, siger hun.

Joan Ørting bor på Langeland og pendler til København, hvor hun underviser og driver sine virksomheder. Foto: All Over Press Denmark/Dan Mariegaard
Joan Ørting bor på Langeland og pendler til København, hvor hun underviser og driver sine virksomheder. Foto: All Over Press Denmark/Dan Mariegaard

Joan Ørting fortæller, at hun i løbet af et år fører omkring 140 elever igennem sine uddannelser, og til det har hun hyret tre fastansatte, der arbejder på fuldtid.

Dertil har hun et utal af undervisere og værtinder, der er deltidsansatte.

Joan Ørting ser ikke sig selv som en klassisk forretningskvinde. Hun nyder dog alligevel at sætte kursen for sin forretning.

Se også: Joan Ørting giver danskerne sexterapi: Der er en meget intim stemning

- Jeg ser mig selv som en med en vision. Jeg synes, at det er spændende at skabe og være fantasifuld. Man skal altid forsøge at prøve noget nyt af, når man laver business, og det kan jeg godt lide, siger hun.

Man kan uddanne sig som sexolog, parterapeut og selvværds-vejleder hos Joan Ørting.

Et kursusforløb koster mellem 27-28.000 kroner og tager op mod 11 måneder at gennemføre.

Skærm

Mest læste i flash!