John Mogensens datter er død

Den afdøde sangers datter, Minna Mogensen, døde fredag

Minna Mogensen fotograferet i sit hjem sidste år. Foto: Per Rasmussen
Minna Mogensen fotograferet i sit hjem sidste år. Foto: Per Rasmussen

John Mogensens datter, Minna Mogensen, døde fredag i sit hjem. Det bekræfter hans oldebarn Nicholas Thomas Kold Johnson til Ekstra Bladet.

Minna Mogensen var Nicholas' farmor, og John Mogensen - der døde i 1977 - var hans oldefar.

Havde hun været syg længe, eller skete det pludseligt?

- Hun var bare blevet fundet i sin seng. Hun er ikke blevet obduceret endnu, men der er ikke noget, der tyder på, at der er foregået noget kriminelt, siger Nicholas om Minna, der blev 69 år.

John Mogensen portrætteres i filmen af Rasmus Bjerg. Foto: Julie Vrabelova Filmnyheder - 19. mar. 2018 - kl. 11:04 Producer beklager fejl i John Mogensen-film

Nu byder den nærmeste fremtid på planlægning af bisættelse.

- Jeg har kontakt med bedemanden, men vi ved endnu ikke, hvornår hun skal bisættes. Som sagt så skal hun lige obduceres. Det er åbenbart proceduren, når man bliver fundet død uden at have været syg. Så skal det hele undersøges for at være sikker på, at det er sket af naturlige årsager, siger Nicholas.

John Mogensen, Minna Mogensen og Ruth Mogensen. Privatfoto
John Mogensen, Minna Mogensen og Ruth Mogensen. Privatfoto
 

Sur på Bornedal
Minna Mogensen var sidste år en tur igennem mediemøllen, da hun udtalte skarp kritik af Ole Bornedals succesfulde John Mogensen-film 'Så længe jeg lever'.

Filmen, der havde Rasmus Bjerg i hovedrollen, leverede et råt og usødet portræt af den folkekære sanger, der kæmpede med at få karrieren, familien og sit store forbrug af alkohol til at gå op i en højere enhed.

Minna Mogensen kunne ikke genkende sig selv i filmen, som hun udvandrede fra, fordi hun fandt den både 'forfærdelig og forkert'.

- Jeg fik et chok og måtte gå, for den er så grim. Jeg har aldrig nogensinde set noget så grimt. Hæsligt, modbydeligt, sagde Minna Mogensen efterfølgende til Radio24syv.

Rasmus Bjerg som John Mogensen. Foto: Julie Vrabelova
Rasmus Bjerg som John Mogensen. Foto: Julie Vrabelova
 

Usmageligt
Udover filmen og Ole Bornedal var Minna desuden stærkt utilfreds med, at skuespiller Rasmus Bjerg efterfølgende tog på turné, hvor han optrådte med John Mogensens populære hits.

- Den der turné med Rasmus Bjerg (i foråret 2019, red.) vil jeg altså ikke finde mig i. Jeg synes, det er usmageligt, at han skal stå på en scene og lege min far, sagde Minna Mogensen til Ekstra Bladet.

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere