Johnny Reimar har fået nok: Ikke mere brok

75-årige Johnny Reimar giver en kærlig opsang til til alle brokkerøve

Erstat brokkeriet med en masse smil, lyder opfordringen fra Johnny Reimar. Foto: Stine Bidstrup
Erstat brokkeriet med en masse smil, lyder opfordringen fra Johnny Reimar. Foto: Stine Bidstrup

Johnny Reimar har taget en beslutning.

- Jeg vil ikke være en 'grumpy old man', så jeg har bestemt, at jeg vil smile i stedet for at brokke mig. Som Victor Borge sagde, så er et smil den korteste vej mellem to mennesker. Og jeg oplever virkelig, at jeg har det bedre med mig selv, når jeg er glad og positiv.

- Jeg lyder måske som et overmenneske, når jeg siger, at jeg ikke hidser mig op over småting, men jeg prøver virkelig at beherske mig og at negligere dagligdagens små irritationsmomenter, lyder det fra Johnny Reimar.

Birthe Kjær får sat fødselsdags-frisuren af kendis-frisøren Dennis Knudsen. Foto: Henning Hjorth Danske kendte - 1. sep. 2018 - kl. 21:44 Birthe Kjær afslører: Derfor fik jeg aldrig børn

Skulle den 75-årige sanger, musiker med mere endelig have noget at hidse sig op over, så er det danskernes - unge såvel som ældre - omsiggribende hang til at brokke sig over selv de mindste bagateller. Som køen i supermarkedet eller en langsom trafikant.

- Mange ældre har det med at brokke sig konstant; så er mælken steget, eller også er man sur på systemet. Man kan jo hele tiden finde noget at brokke sig over. Sådan har jeg ikke lyst til at være.

Slipper man for alvorlig sygdom, er alt andet bagateller, mener Johnny Reimar. Foto: Stine Bidstrup
Slipper man for alvorlig sygdom, er alt andet bagateller, mener Johnny Reimar. Foto: Stine Bidstrup

- I min alder skal man være taknemmelig, hvis man ikke er blevet ramt af grimme sygdomme. Slipper man for det, er resten af problemerne jo reelt bagateller, siger han og gør opmærksom på, at det i år er præcis 50 år siden, danskerne første gang stiftede bekendtskab med hans legendariske sang 'Du burde købe dig en tyrolerhat', som netop handler om, at folk gerne vil have noget at grine af.

Se også: Johnny Reimar om sin gigantiske smølfe-succes: Så meget solgte jeg

Og det er fortsat værd at huske på, mener han.

– Tænk på Folketingets åbning hvor Mette Frederiksen fik hele salen til at grine, da hun fortalte om kamelen Ali. Et godt fælles grin løfter altså stemningen.