Johnny Reimar: Vi havde surprise klar til Ingmann

- Man ikke skal udsætte for meget, når folk er i den alder, fortæller Johnny Reimar om vennen Jørgen Ingmann, der døde i går

Jørgen Ingmann spillede med Johnny Reimars partyband i 1980'erne. (Foto: Polfoto)
Jørgen Ingmann spillede med Johnny Reimars partyband i 1980'erne. (Foto: Polfoto)

- Jørgen var blandt mine nærmeste venner i showbiz. Selv om vi ikke overrendte hinanden, så jeg var en de få, der kom og besøgte ham i hans lille lejlighed i Holte, siger Johnny Reimer, der ærgrer sig over, han ikke har været forbi for nylig.

Se også: Bent Fabric: Ingmann var en ener

Trukket besøget
- Jeg havde faktisk trukket den lidt med at besøge ham, fordi jeg havde afsat hele dagen for hans fødselsdag her i april, hvor han skulle være blevet 90. Vi ville have lavet en stor overraskelse - en flok af de mennesker, han sætter pris på. Men det siger bare noget om, man ikke skal udsætte for meget, når folk er i den alder, fortæller Johnny Reimar, der mindes en anden rund fødselsdag for vennen.

Se også: Heick om Ingmann: Den bedste guitarist nogensinde

Turde ikke møde sit idol
- Da han blev 60 år, havde jeg inviteret ham til New York for at høre hans store forbillede, Les Paul, som han aldrig havde mødt. Men han fortrød. Han turde alligevel ikke. Det var et for stort spring for ham, siger Johnny Reimar, der ligesom Jørgen Ingmanns andre kolleger beretter om kunstner med sceneskræk.

Se også: Jørgen Ingmann død

- Han har aldrig brudt sig om at optæde. Det med det udadvendte var aldrig ham. Og efter skilsmissen med Grethe blev han direkte sky og pressesky.

Se også: Mylius om Jørgen Ingmann: Stor guitarist med sceneskræk

- Men han var et utroligt sødt menneske. Han trivedes godt i sin lille lejlighed. Han var i godt humør og god for en vittighed, men han kom ikke rigtig uden for lejligheden. Han var lidt bange for at falde. Han var faldet og havde brækket sin hofte på et tidspunkt, så han gik med en lille rollator i lejligheden, og så måtte verden komme til ham.

- Han ville gerne holde sig for sig selv. Han var et specielt og dejligt menneske. Vi har virkelig mistet en kapacitet, en af verdens aller aller største musikere, og jeg vil savne ham frygtelig meget.

Se også: Ingmanns datter: Far var min bedste ven

Skærm

Mest læste i flash!