Jokeren dropper kokain: Robert Hansen har hjulpet mig

Rapperen, som i dag blev dømt for narko- og spritkørsel, vil lægge sit liv om

Jokeren talte i dag med Ekstra Bladet, da han havde fået sin dom. (Video: Signe Pedersen)

- Det har været et wake up call.

Sådan beskrev Jokeren, alias jesper Dahl, det, da han onsdag mødte op i Københavns Byret for at modtage sin dom for narko- og spritkørsel og besiddelse af kokain.

- Efter denne sag har jeg lige så langsomt lagt mit liv om og har lagt alkohol og stoffer på hylden, sagde han til Ekstra Bladet, inden han gik ind i retssalen.

Jokeren tager ofte stoffer, fordi det er sjovt, har han sagt. Her er han fotograferet ved en tidligere lejlighed. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 27. apr. 2016 - kl. 10:57 Jokeren i retten for narkokørsel: Her er dommen

Under retsmødet fortalte rapperen, at han blandt andet er blevet inspireret til beslutningen om at droppe stoffer af sin ven skuespilleren Robert Hansen, som for flere år siden blev taget med kokain.

- Jeg tænkte, at hvis Robert kan, kan jeg også. Han har også givet mig nogle gode råd. Jeg har tidligere fået hjælp, som jeg kan drage nytte af nu, og så handler det også om at træffe beslutningen (at man vil være clean, red.), sagde Jokeren efter dommen.

Han har aldrig tidligere lagt skjul på sin kærlighed til stoffer. Senest sagde han under et interview i DR's 'Aftenshowet' sidste år, at han havde taget kokain inden udsendelsen.

Og i 2010 havde han en blog på modemagasinet Cover, hvor han blandt andet skrev om at være høj og køre på motorvej.

- Jeg er vel teknisk set for høj til at køre, men omvendt passer det jo meget godt til de 200 km/t, jeg normalt kører med på motorvejen, hed det i blogindlægget, som dog hurtigt blev slettet.

Danske kendte - 27. apr. 2016 - kl. 10:48 Jokeren i retten: Det har været et wake-up call

Men nu skal det altså være slut med det hvide pulver.

- Det er både for dyrt og for besværligt, så nu er jeg stoppet både med stoffer og alkohol. Det var ikke nemt. Men jeg har ikke taget stoffer siden nytår, siger Jokeren.

- Fortryder du, at du har kørt påvirket rundt i trafikken?

- Nej, der er ikke nogen, der er kommet til skade. Andet end min pengepung.

De næste par år må Jokeren ikke sætte sig bag rattet. Dommen lød på tre et halvt års frakendelse af kørekortet og en bøde på 42.500 kroner.

(Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 27. apr. 2016 - kl. 15:57 Jokerens økonomiske nedtur: Jeg er på dagpenge

Jokeren blev dømt for i februar sidste år at have kørt bil påvirket af kokain og med en promille på 0.77 uden at have kørekort. Ved samme lejlighed og i to tilfælde senere samme år blev han taget med kokain til eget brug på sig.

Jokeren og hans advokat har to uger til at beslutte, om de vil anke dommen, og de udbad sig betænkningstid.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Robert Hansen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere