Jokeren i retten: Det har været et wake-up call

Ifølge Jesper Dahl, bedre kendt som Jokeren, kommer dagens fremmøde i byretten til at betyde ren tilståelse

Ekstra Bladet fangede Jokeren foran Byretten onsdag formiddag.

Den 42-årige rapper Jokeren med det borgerlige navn Jesper Dahl er her til formiddag mødt i Københavns Byret. Han er tiltalt for at have kørt bil med kokain i blodet og med en alkoholpromille på 0,77.

Og skal man tro hovedpersonen selv, kommer retsmødet ikke til at trække ud.

- Det bliver en ren tilståelsessag. Hele det her har været et wake-up call for mig, fortæller Jokeren, der understreger, at han har lagt både stoffer og alkohol på hylden.

Se Jokeren udtale sig foran retten onsdag formiddag i klippet øverst i artiklen

Jesper Dahl blev stoppet af politiet på Gasværksvej kl. 3 om natten den 8. februar sidste år og havde i øvrigt ikke noget kørekort, men til gengæld 0,24 gram kokain på sig.

Se også: Dansk rapper: Jeg sniffede kokain inden AftenShowet

Åben omkring stoffer
Jokeren har før været åben omkring brugen af stoffer. Tilbage i november blev han under et interview i DR's Aftenshowet spurgt, om han var på stoffer, hvortil han svarede:

- Ja. Både lovlige og ulovlige. Jeg har ligget med influenza, så jeg har taget nogle panodil, nikotin, koffein, lidt alkohol, og så har jeg også taget en streg kokain.

Ekstra Bladet følger fortsat sagen i byretten i dag.

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere