Jokeren med i 'Vild med dans': Diagnosen ændrede mit liv

Den berømte rapper Jokeren skal lære at danse

Han er kendt for sine hits, bøger og optrædener på film, men til efteråret kaster rapperen Jokeren sig ud i en helt ny underholdningsgenre, når han skal lære at danse for åben skærm.

Han har nemlig takket ja til at være med i 'Vild med dans', når programmets nye sæson løber over skærmen.

Det bekræfter TV 2 overfor Ritzau.

- Baggrunden for, at jeg har sagt ja til at være med i "Vild med dans" er, at jeg har lagt min livsstil om. Jeg har fået en adhd-diagnose, og det har betydet, at jeg pludselig forstår, hvorfor jeg har haft brug for at fylde mig med så mange rock'n'roll tilsætningsstoffer gennem livet.

- Nu er jeg korrekt medicineret, så mit liv ser helt anderledes ud. Det føles lidt som et mirakel. Men det er lidt ærgerligt, at jeg først skulle finde ud af det nu, for jeg forstår mit liv meget bedre, alt fra min skolegang til mit voksenliv giver mening for mig, siger han.

Lever voksenliv
Det er langt fra første gang, han er blevet spurgt, om han ville være med i programmet, men først nu synes han, at tiden er rigtig.

- De har spurgt mig ti år i træk, og jeg har altid sagt nej, fordi det ikke var der, jeg var i mit liv, men nu glæder jeg mig.

- Jeg er flyttet til Frederiksberg med min kæreste og min datter og lever et voksenliv, og det er mine forældres yndlingsudsendelse, så jeg tænkte, det ville være sjovt, siger Jokeren.

Den 44-årige rapper har ikke den store danseerfaring at trække på, men alligevel er han ikke nervøs for at stille op i konkurrencen. Han ser det som en mulighed for at vise, at han for alvor er blevet voksen.

- Jeg vil gerne vise Danmark, hvordan jeg lever mit liv nu. Hvis man kun hører om mig fra sladderbladene, så ligner det jo en katastrofe, hvilket jeg nu aldrig synes, det har været. Men det ville være rart at se Danmark i øjnene og vise, hvordan jeg er nu, siger han.

- Folk tror måske bare, at jeg har været god til at feste, og det ærgrer mig lidt, for jeg kan jo rent faktisk noget som kunstner, og jeg har også noget på hjerte, siger rapperen.

Danske kendte - 21. jun. 2017 - kl. 22:40 Jokeren til Penkowa: Sex på kokain er fantastisk

Jokeren, der blandt andet står bag sange som 'Havnen' og 'Kvinde Din', erkendte sig sidste år skyldig i at have kørt bil med alkohol og kokain i blodet. Da han modtog dommen, erklærede han dog i følge Ekstra Bladet, at han har lagt sit liv om.

Rapperen får i det populære tv-program selskab af kokken Dak Laddaporn, der til daglig er køkkenchef på Michelinrestauranten Kiin Kiin på Nørrebro.

Også skuespillerinden Iben Hjejle skal danse med i denne sæson. Det afslørede TV 2 i sidste uge, hvor det også kom frem, at der i år vil være store ændringer i programmet. Hvilke, der er tale om, er dog ikke afsløret endnu.

Traditionelt er der 12 kendisser i programmet, der sammen med hver deres professionelle danser dyster om førstepræmien i konkurrencen, som danskerne kan følge med i live hver fredag hen over efteråret.

Jokeren tager ofte stoffer, fordi det er sjovt, har han sagt. Her er han fotograferet ved en tidligere lejlighed. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 27. apr. 2016 - kl. 10:57 Jokeren i retten for narkokørsel: Her er dommen

Skærm

Mest læste i flash!